Kommunen inviterer til borgermøde om Husoddestien

Arkitektfirmaet Schønherr har på opfordring fra kommunen udarbejdet forslag til en ny, fast belægning og belysning på Husoddestien. Det kan man høre mere om på et borgermøde 12. december på Stensballeskolen. Man skal tilmelde sig mødet inden 11. december. Arkivfoto: Morten Pape

Kommunen inviterer til borgermøde om Husoddestien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Arkitektfirmaet Schønherr har lavet forslag til en opgradering af Husoddestien med ny fast belægning og belysning. Det kan man høre mere om på borgermødet 12. december på Stensballeskolen.

Horsens: Hvordan kan forholdene på Husoddestien forbedres, så den er god og sikker at færdes på, og så der tages hensyn til natur, rekreative opholdssteder og naboer?

Det har Horsens Kommune bedt arkitektfirmaet Schønherr komme med forslag til, efter at byrådet i budgettet for 2018 besluttede at opgradere Husoddestien med fast belægning og belysning.

På et borgermøde onsdag 12. december kl. 19-20.30 vil oplægget blive præsenteret for interesserede borgere. Mødet bliver holdt i Galaksen, indskolingsafdelingen på Stensballeskolen.

- På mødet vil der blive vist forskellige typer fast belægning og forskellige typer belysning, som kan bruges på Husoddestien. Vi taler ikke om at lægge sort asfalt med striber på stien eller sætte meget høje lysmaster op, men har derimod forsøgt at finde løsninger, der er tilpasset området, siger Allan Lyng Hansen, afdelingschef i affald og trafik, i en pressemeddelelse fra kommunen.

Vi taler ikke om at lægge sort asfalt med striber på stien eller sætte meget høje lysmaster op, men har derimod forsøgt at finde løsninger, der er tilpasset området.
Allan Lyng Hansen, afdelingschef, Affald & Trafik, Horsens Kommune

Flere skal tage cyklen

I kommunens trafikplan, Trafik 2030, er der afsat mere end 100 millioner kroner til at forbedre forholdene for cyklister. Det skal ske ved at etablere nye cykelforbindelser og opgradere de eksisterende, blandt andet Husoddestien.

- Vi vil gerne have flere i Horsens til at cykle, og hensigten med ændringerne på Husoddestien er at forbedre forholdene for alle - både dem, der cykler ad stien og dem, der bor i området. På mødet vil vi lytte til, hvad borgerne har af bemærkninger, inden vi træffer en beslutning om, hvordan forholdene fremadrettet skal være, siger Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget, i pressemeddelelsen.

Tilmelding til borgermødet skal ske senest 11. december på www.horsens.dk/husoddesti.

Kommunen inviterer til borgermøde om Husoddestien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce