Kommunen er blevet skrappere og holder mere øje med vores sortering af bananskræller og pizzabakker

Det er i affaldsspande som disse, der står ved parcelhuse i Horsens Kommune, man skal sørge for at sortere rigtigt. Arkivfoto: Morten Pape

Kommunen er blevet skrappere og holder mere øje med vores sortering af bananskræller og pizzabakker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kravene til, hvor nøjagtig borgernes affaldssortering skal være i Horsens Kommune, er i dag hårdere, end de var under det første år med ordningen.

Horsens: En beskidt pizzabakke, kartoffelskræller, en mælkekarton. Hvordan er det nu lige, at det bliver sorteret korrekt til affald?

Det er ikke helt nemt at svare på for alle borgere i Horsens Kommune. For der bliver lavet en del sorteringsfejl til kommunens affaldsindsamling. I snart tre år har borgerne i Horsens sorteret deres affald, men kravene til, hvor store sorteringsfejl borgerne må lave, er i dag hårdere, end de var under det første år med ordningen.

- Der er forskel på, hvilken linje vi kører nu i forhold til, hvad vi gjorde det første år. Det første år skulle vi lige i gang, og borgerne skulle vænne sig til alt det nye, men nu har vi jo kørt længe og er nødt til at stille krav om bedre sortering, siger Anne Dorthe Christensen fra afdelingen for affald og trafik i Horsens Kommune.

Hun understreger, at den nuværende linje har kørt i mere end et år.

Der er forskel på, hvilken linje vi kører nu i forhold til, hvad vi gjorde det første år. Det første år skulle vi lige i gang.
Anne Dorthe Christiansen, afdeling for affald og trafik i Horsens Kommune

Skraldet må blive

Kommunens skraldemænd har fået vejledninger til, hvad de skal gøre, hvis affaldet er sorteret forkert. Sorteringsfejl kan medføre en seddel til borgeren, hvor der står, hvad der er fejlsorteret, men at affaldet bliver hentet.

Hvis fejlen så gentager sig, kan borgeren risikere at blive sprunget over ved affaldsafhentningen. Det betyder, der går fire uger inden affaldet bliver hentet. Og hvis fejlen er stor nok, kan man også ved første forseelse blive sprunget over. Det kan eksempelvis være, at borgeren har sorteret en beskidt bearnaise-bøtte til plastaffald. Den skal til restaffald.

I tilfælde af at borgeren laver en sorteringsfejl, lægger skraldemanden en seddel med oplysninger om fejlen, og først når fejlen er rettet, bliver der igen hentet affald.

- Hvis der er for mange fejlsorteringer, skal de lade skraldespandene stå. Det kan måske godt virke urimeligt over for nogle, hvis de synes, de kun har lavet en lillesmule fejl, men hvis der er mange, der gør det, betyder det rigtig meget for dem, der skal håndtere det i sidste ende, siger Anne Dorthe Christensen.

Ringe i vandet

Ifølge hende er det svært helt nøjagtigt at sige, hvad en bestemt fejl giver af sanktioner. Det er en vurderingssag, som skraldemændene foretager ud fra de vejledninger, kommunen har givet dem.

Men hun mener, der skal være fokus på, at der skal sorteres rigtigt, da mange sorteringsfejl skaber gener for de mennesker, der tager imod affaldet senere i sorteringsprocessen.

- Af hensyn til miljøet og gebyrerne er vi nødt til at fastholde fokus på god sortering. Hvis du skal stå og fjerne noget fra alle 43.000 husstande, så får de travlt på sorteringsbåndet. Men generelt går det rigtig godt med at sortere i kommunen, siger Anne Dorthe Christensen.

Og så til svaret på det indledende spørgsmål. En beskidt pizzabakke skal sorteres til restaffald, kartoffelskræller til madaffald og en mælkekarton til restaffald. God affaldssortering.

Kommunen er blevet skrappere og holder mere øje med vores sortering af bananskræller og pizzabakker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce