Kommunen dropper parkeringsvagt-hotline: Det er sløvt

Jesper Knudsen har drevet Truck Center Horsens siden 2007. De seneste tre år har han været generet af lastbiler, der parkerer langs Venusvej, hvor hans virksomhed har adresse. Foto: Søren E. Alwan

Kommunen dropper parkeringsvagt-hotline: Det er sløvt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jesper Knudsen, der driver Truck Center Horsens, har været generet af parkerede lastbiler på Venusvej igennem tre år. Han er skuffet over, at kommunen ikke har fulgt op på sin bebudede parkeringsvagt-hotline.

Horsens: - Vi havde armene over hovedet, da vi hørte, at kommunen ville lave en hotline til parkeringsvagterne, men her fire måneder senere er der stadig ikke blevet oprettet en hotline. Og når vi har spurgt efter den hos kommunen, får vi at vide, at der slet ikke kommer en hotline. Det er sløvt, at de ikke har fået det på plads.

Sådan siger Jesper Knudsen, indehaver af Horsens Truck Center på Venusvej i den sydvestlige del af Horsens. Han er ikke imponeret over kommunens indsats for at løse problemet med lastbiler, der parkerer uhensigtsmæssigt i kommunens industrikvarterer.

Et problem, der ifølge ham har stået på de seneste tre år, og som stadig ikke er løst.

Det er jo netop et industriområde, og vi skal alle være her. Men man burde indrette nogle optegnede parkeringsbåse, lastbilchaufførerne kunne benytte, for problemet opstår, når de parkerer på en måde, så vi andre ikke kan være her.
Jesper Knudsen
Jesper Knudsen havde set frem til at kunne benytte kommunens bebudede parkeringsvagt-hotline. Nu er hotlinen blevet droppet. Foto: Søren E. Alwan
Jesper Knudsen havde set frem til at kunne benytte kommunens bebudede parkeringsvagt-hotline. Nu er hotlinen blevet droppet. Foto: Søren E. Alwan

Nye regler

Som leder af et servicecenter for tunge køretøjer er Jesper Knudsen afhængig af, at lastbiler kan komme ind og ud af hans matrikel.

- Men når der holder lastbiler parkeret i begge sider af vejen, er det svært, og man må forsøge at zigzagge sig igennem. Det er utilfredsstillende for kunderne, og det er også besværligt, når jeg skal ud og testkøre de lastbiler og varevogne, jeg har lavet service på, siger Jesper Knudsen, der har tre mand ansat.

Ved starten af året blev der indført nye parkeringsregler i Horsens' industriområder, der betyder, at køretøjer ikke må parkere i områdernes rabatter i tidsrummet mellem klokken 6 og 18. Samtidig blev det fra kommunens plan- og miljøudvalg meldt ud, at der skulle etableres en hotline, så kommunens parkeringsvagter kunne tilkaldes, hvis man oplevede, at lastbiler holdt ulovligt parkeret. Men de gode intentioner har ikke hjulpet, oplever Jesper Knudsen.

- Problemet er der stadig. Nogle gange holder der ingen lastbiler, og andre dage møder vi ind til, at der holder tre-fire lastbiler ved Venusvej. Og det er selvom, der af og til kommer parkeringsvagter, der udsteder bøder til både lastbiler og personbiler, der holder ved vejen, siger Jesper Knudsen.

Jesper Knudsen har drevet Truck Center Horsens siden 2007. De seneste tre år har han været generet af lastbiler, der parkerer langs Venusvej, hvor hans virksomhed har adresse. Foto: Søren E. Alwan
Jesper Knudsen har drevet Truck Center Horsens siden 2007. De seneste tre år har han været generet af lastbiler, der parkerer langs Venusvej, hvor hans virksomhed har adresse. Foto: Søren E. Alwan

Ikke effektiv nok

Jesper Knudsen har drevet Truck Center Horsens siden 2007, og han har aldrig haft noget imod tanken om, at lastbilchauffører parkerer i industriområderne.

- Det er jo netop et industriområde, og vi skal alle være her. Men man burde indrette nogle optegnede parkeringsbåse, lastbilchaufførerne kunne benytte, for problemet opstår, når de parkerer på en måde, så vi andre ikke kan være her, siger Jesper Knudsen.

Han tog derfor vel imod nyheden om en hotline, men hørte aldrig mere i tiden efter. Derfor tog han for nyligt selv kontakt til kommunens afdeling for affald og trafik.

- Her fik vi at vide, at vi nok ikke skulle regne med, at hotlinen ville blive til noget. I stedet ville tippe-muligheden blive en del af kommunens "Giv et praj"-app, siger Jesper Knudsen, der ikke fandt meldingen opløftende.

- Sådan en app-løsning er ikke effektiv nok, siger Jesper Knudsen, der for nyligt benyttede "Giv et praj"-appen, da der holdt en række lastbiler ulovligt parkeret på Venusvej.

- Da gik der fire timer, inden der kom en parkeringsvagt. På det tidspunkt holdt der en enkelt lastbil tilbage, som fik en bøde, konstaterer Jesper Knudsen, der havde foretrukket en hotline, som kunne sætte ham i direkte kontakt med kommunens korps af parkeringsvagter.

Kommunen dropper hotline

Dorte Kristensen, klagesagsbehandler på parkeringskontrol i kommunens afdeling for affald og trafik, bekræfter Jesper Knudsens udlægning af kommunens svar til ham.

- Der bliver ikke lavet en hotline til parkeringsvagterne. Tippe-muligheden vil i stedet være en del af kommunens "Giv et praj"-app, siger hun til Folkebladet.

"Giv et praj"-appen er en kommunal app, hvor borgere kan tippe kommunen om utilfredsstillende forhold, som kommunen har ansvar for, eksempelvis huller i vejen eller svigtende gadelys.

Kommunen dropper parkeringsvagt-hotline: Det er sløvt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce