Klar til første spadestik: Nu går byggeriet af VIA's nye campus i gang

Det vil tage tre år at realisere VIA's nye campus ved banegården. Byggeriet går i gang 19. juni. Visualisering: C.F. Møllers Tegnestue A/S

Klar til første spadestik: Nu går byggeriet af VIA's nye campus i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Om tre år flytter VIA University Colleges 4000 studerende og 350 medarbejdere fra Chr. M. Østergaards Vej. 19. juni tages det første spadestik til det 27.000 kvm store byggeri, som skal huse dem fremover.

Horsens: En årrække med byggeaktivitet på Campusgrunden ved banegården sættes i gang, når det første spadestik til VIA University Colleges nye campus bliver taget, og det sker 19. juni. Det fremgår af VIA's seneste nyhedsbrev.

Dermed er nedtællingen for alvor startet til, at VIA i sommeren 2021 kan flytte sine 20 uddannelser, forskningscentre og øvrige aktiviteter fra de nuværende bygninger på Chr. M. Østergaards Vej til den centrale placering i midtbyen.

Den nye Campus Horsens bliver på i alt 27.000 kvm fordelt på to bygninger på fire etager og en på seks etager. Desuden kommer VIA til at råde over otte etager i et såkaldt innovationshus på 16 etager, som også opføres på Campusgrunden. De øverste etager i højhuset bliver beboet af Vitus Bering Innovation Park (VBI) og Insero.

I dag er der ca. 4000 studerende og 350 medarbejdere på VIA's matrikel på Chr. M. Østergaards Vej. Her kan man bl.a. blive uddannet som ingeniør, bygningskonstruktør, sygeplejerske og pædagog.

Flere diplomingeniører

Byggeriet af den nye Campus Horsens blev godkendt af Folketingets finansudvalg i december 2917 efter salget af den nuværende Campus Horsens til Casa A/S, der også er entreprenør på det nye byggeri.

Byggeriet sættes i gang samtidig med, at VIA University Colleges bestyrelse netop har vedtaget at investere 50 mio. kr. over de næste fem år i at få uddannet flere diplomingeniører til danske virksomheder.

Investeringen betyder, at VIA etablerer flere og nye dansksprogede diplomingeniøruddannelser i bl.a. Horsens, ligesom der bliver oprustet på forskningsområdet.

Udover VIA University College ligger det fast, at også SOSU-skolen i Horsens flytter til Campusgrunden, og flere andre uddannelsesinstitutioner, herunder Learnmark, overvejer at gøre det samme.

Klar til første spadestik: Nu går byggeriet af VIA's nye campus i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce