Karls kendte løbebutik får nyt navn - manden bag disken er den samme

Ejer af Runners High Karl Mikael Rasmussen slår sin løbebutik sammen med den sjællandske kæde Kaiser Sport og Ortopædi. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Karls kendte løbebutik får nyt navn - manden bag disken er den samme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Løbebutikken Runners High skifter navn til Kaiser Sport og Ortopædi. Men det bliver fortsat med Karl Mikael Rasmussen i butikken.

Horsens: Den 10 år gamle løbebutik Runners High på Havneallé i Horsens åbner til marts med nyt udseende og nyt navn.

Ejer Karl Mikael Rasmussen har valgt at gå sammen med ejerne af den sjællandske sportsforretning Kaiser Sport og Ortopædi, der i forvejen har butikker i Brønshøj og Slagelse.

- Vi vil hjælpe alle, der bevæger sig - fodbold, håndbold, basket, you name it - og som ikke altid får den fulde pakke. Det kan vi tilbyde dem. Det bliver højeste kvalitet, højeste service og højeste interesse for kunderne. Det er virkelig et fagligt løft, butikken får, siger Karl Mikael Rasmussen, der bliver partner i Kaiser Sport og Ortopædi, men forsat vil være fast inventar i forretningen.

Karl Mikael Rasmussen har ikke valgt at slå Runners High sammen med Kaiser Sport og Ortopædi, fordi forretningen ikke løb rundt. Han har taget beslutningen, fordi han får partnere at sparre med, og fordi han får mere tid til de opgaver, han synes er mest spændende. Blandt andet at arrangere løberejser til udlandet, lave foredrag i forretningen og gøre en forskel for kunderne, fortæller han.

- Butikken kommer til at hedde Kaiser Sport og Ortopædi, men det er stadig Karl, og det skal kunderne nok få lov til at mærke, siger han.

Vi vil hjælpe alle, der bevæger sig - fodbold, håndbold, basket, you name it - og som ikke altid får den fulde pakke. Det kan vi tilbyde dem.
Karl Mikael Rasmussen, ejer Runners High

Mere sammenhæng i ny butik

Karl Mikael Rasmussen fortæller, at den nye forretning bliver meget mere end en løbebutik. Det bliver lidt ligesom en klinik, hvor det bliver muligt at blive tilset af en fysioterapeut for at finde præcis det udstyr, der passer kunden, hvad enten det er til løb, sport eller en aktiv livsstil. Der kommer fokus på mere faglighed for kunderne, fortæller han.

- Der kommer en sammenhæng. I stedet for at sende kunden for mange steder hen, så kan vi tage hånd om dem. Og det vil jeg gerne være med i. Det er lidt væk fra, at det kun er en løbebutik, men altså også for AC Horsens-spillere og basketspillere. Jeg glæder mig til at fokusere endnu mere på nørderier, siger Karl Mikael Rasmussen.

Karl Mikael Rasmussen regner med, at Runners High kommer til at have lukkedage omkring midten af februar, mens den skal transformeres til Kaiser Sport og Ortopædi.

Han fortæller desuden, at de kunder, der har gavekort og tilgodebevis til Runners High, skal have brugt dem senest 23. december.

Karls kendte løbebutik får nyt navn - manden bag disken er den samme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce