Kamii-ejer drømte om at lave sushi i Japan - i stedet blev det til et liv i Danmark

Kinesiske Qi Chen har drevet restaurant Kamii i Grønnegade siden 2014. Mødet med Horsens bød på en svær opstart, men han klarede det og drømmer nu fortsat videre - blandt andet om en tilbygning og en nuddelshop i byen. Foto: Morten Pape

Kamii-ejer drømte om at lave sushi i Japan - i stedet blev det til et liv i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indehaver af Kamii i Grønnegade, kinesiske Qi Chen, havde planer om at uddannet sig til sushikok i Japan. Men så anbefalede hans storesøster ham at tage til Danmark.

Horsens: Kinesiske Qi Chen åbnede i februar 2014 restaurant Kamii i Grønnegade. Forud for åbningen havde han arbejdet to år på en københavnsk sushirestaurant, hvor han var blevet oplært i at lave den japanske nationalret.

Det var egentlig planen, at Qi Chen skulle have lært sig sushikunsten i Japan, da han for 10 år siden kiggede på fremtidsdrømme hjemme i Kina.

Men inden han fik booket billet til Japan og pakket kufferten, ringede hans storesøster og foreslog ham at rejse mod nordvest - til Danmark.

- Jeg tænkte Danmark, okay - men hvorfor? Min storesøster Yu Chen blev dog ved med at anbefale det. Hun læste på det tidspunkt på DTU i København og vidste bedre end mig - syntes hun i hvert fald.

- Hun var blevet virkelig glad for Danmark og så også et potentiale for mig her. Så jeg måtte jo nok hellere lytte til hende - jeg er jo bare lillebror, siger Qi Chen og griner.

Jeg tænkte Danmark, okay - men hvorfor? Men min storesøster Yu Chen blev ved med at anbefale det.
Qi Chen
Yndlingsret
Qi Chen har tre kategorier af mad, som han holder særdeles meget af.- Specielt fisk er jeg utrolig glad for. Men også sushi og spanske retter er mine favoritter, siger han.
Qi Chen tog i 2008 over til sin søster, der studerende i København. Her blev han hen over to et halvt år oplært i at lave sushi - en fascination for netop den spise, som han stadig bruger mange timer på at videreudvikle. Foto: Morten Pape
Qi Chen tog i 2008 over til sin søster, der studerende i København. Her blev han hen over to et halvt år oplært i at lave sushi - en fascination for netop den spise, som han stadig bruger mange timer på at videreudvikle. Foto: Morten Pape

Danmark i 2008

I dag må han erkende, at storesøsteren Yu Chen ikke var helt galt på den. Qi Chen tog over til sin søster i København i 2008, hvor han blev ansat på en restaurant og hen over to et halvt år blev oplært i at lave sushi.

Søskendeparret og søsterens mand, Yim Yu, arbejder i dag alle tre som medejere af Kamii, der har restaurant i Grønnegade og i Hjørring.

- I 2010 åbnede min søsters mand Yim Yu og jeg restaurant Kamii i Hjørring, og derefter stødte restauranten i Grønnegade til i 2014. Siden er min søster også blevet medejer og styrer i dag Hjørring-restauranten, mens Yim Yu på vegne af os alle tre driver to restauranter i Kina, fortæller Qi Chen.

Qi Chen bor stadig i Hjørring et par dage om ugen, mens han også har en lejlighed i Horsens.

Bedste madoplevelse
Den bedste madoplevelse tilskriver Qi Chen sine ture til restaurant Canblau, der har restaurant i såvel Aarhus som i Aalborg.- de har fisk, kød - ja i det hele taget er der en god smag på derse retter, siger han.
Restaurantnavnet Kamii er japansk og betyder gud. Foto: Morten Pape
Restaurantnavnet Kamii er japansk og betyder gud. Foto: Morten Pape

Svær opstart

Qi Chen har det ikke fra fremmede at være selvstændig og gabe over mere end en forretning. Hans far har i mange år været ejer af fem restauranter i Kina, og så længe Qi Chen kan huske, er han blevet spurgt, om han ikke ville være med i køkkenet for at lære at lave mad med smag.

Det var da også med faderen in mente, at Kamii i Grønnegade blev en realitet i 2014.

Men starten blev ikke så rosenrød, som Qi Chen havde håbet.

- De første halvandet år var virkelig op ad bakke. Folk skulle lige se os an og lære Kamii at kende.

- Jeg håbede, det gik, og at jeg kunne få overbevist folk om at komme her - og det lykkedes til sidst. Heldigvis, siger Qi Chen.

Enkelhed går igen i både service, mad og indretingen på Kamii. Qi Chen har selv valgt samtlige dele og inventar til restauranten. Foto: Morten Pape
Enkelhed går igen i både service, mad og indretingen på Kamii. Qi Chen har selv valgt samtlige dele og inventar til restauranten. Foto: Morten Pape

Kulinarisk miks

Og med to restauranter i det jyske har Qi Chen, hans søster og svoger nu fået lyst til at åbne flere Kamii'er.

- Om fem år håber jeg, vi har seks restauranter i Danmark. Jeg kan se, at danskerne er glade for vores koncept med at mikse asiatiske retter med europæiske spiser såsom steaks, kalvemørbrad og burgers.

- Det samme gør sig gældende for vores restauranter i Kina. Her vil vi mikse menukortet med danske råvarer og bruge eksempelvis godt, dansk svinekød, fortæller Qi Chen.

Et stilrent udtryk møder kunderne på Kamii. Foto: Morten Pape
Et stilrent udtryk møder kunderne på Kamii. Foto: Morten Pape

Sit eget aftryk

For Qi Chen er Grønnegade-restauranten noget særligt. Den svære opstart har i dag gjort ham ekstra stolt over at overkomme udfordringen og drive restauranten.

Han har selv sat sit aftryk på spisestedets design.

- Inventar og udtrykket skal være rent og simpelt - det ser flot ud, siger Qi Chen, mens han peger på træbeklædningen på væggene.

- Det tog mig rent faktisk 10 dage at male de paneler, så jeg har virkelig været ind over indretningen, ligesom navnet også matcher gudinde-billedet ved entreen, fortæller han med henvisning til, at Kamii er japansk og betyder gud.

Kamii har med sine to plan plads til 70 gæster. samtlige af restaurantens træpaneler, som blandt andet ses i baggrunden, er malet af indehaver selv, Qi Chen. Foto: Morten Pape
Kamii har med sine to plan plads til 70 gæster. samtlige af restaurantens træpaneler, som blandt andet ses i baggrunden, er malet af indehaver selv, Qi Chen. Foto: Morten Pape

Måske tilbygning

Når han i dag kigger længere frem end fem år, trænger flere karrieredrømme og planer sig på hos den i dag 33-årige restauratør.

- Jeg ville gerne bygge til med en flot drinks-bar. Og så har jeg planer om at åbne en lille shop, hvor man kan få sig en hurtig omgang nuddelsuppe, siger han.

Kamii i Grønnegade har i dag seks ansatte og plads til 70 gæster.

Så længe Qi Chen kan huske, er han blevet spurgt af sin far, om han ikke ville være med i køkkenet for at lære at lave mad med smag. Foto: Morten Pape
Så længe Qi Chen kan huske, er han blevet spurgt af sin far, om han ikke ville være med i køkkenet for at lære at lave mad med smag. Foto: Morten Pape

Kamii-ejer drømte om at lave sushi i Japan - i stedet blev det til et liv i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce