Kæmpe plan for midtbyen: Dagligvarebutik i gammel biograf og 158 nye boliger

Ifølge forslaget skal ejendommene på Kattesund 12-20 rives ned, så der bliver plads til nye boliger både her og inde i gården mod Torvet og Borgergade. Foto: Lene Vestergaard

Kæmpe plan for midtbyen: Dagligvarebutik i gammel biograf og 158 nye boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et oplæg fra en privat investor lyder på en dagligvarebutik i den tidligere Kino-biograf på Borgergade, en række nye boliger ud mod Kattesund og tre punktbygninger inde i gården i torvekarreen.

Horsens: Dagligvarebutik i det gamle Kino i Borgergade. Et nybyggeri på Kattesund 12-20 i fire etager ud mod gaden og tre fritstående punkthuse med lejligheder inde i kernen af midtbykarreen, som dannes af Torvet, Borgergade 11, hvor den gamle Kino biograf lå, og Kattesund 20.

Det er hovedelementerne i et kæmpe projekt, som en privat investor har drøftet med forvaltningen hos Horsens Kommune, hvorefter det er blevet fremlagt for udvalget for plan og miljø. Politikerne sætter nu gang i arbejdet med at lave en lokalplan for området.

- Helt overordnet er det et rigtigt spændende projekt, siger Martin Ravn (V), der er formand for udvalget.

- I dag er det et meget lidt attraktivt område, som er lidt trist og sølle, når man kommer om i baggården. Det er spændende, at man vil lave en dagligvarebutik i den gamle Kino og samtidig bevare facaden ud mod Borgergade. Det synes jeg i hvert tilfælde. På den måde bevarer man arkitekturen i det gamle kvarter fra 1700-tallet.

Desuden kræver den øgede trafik formentlig, at Borgergade skal ensrettes, så al trafik kommer ind fra Ny Havneallé.

Husrækken 12-20, som i dag ligger på Kattesund, skal efter planen væltes og erstattes med nyt.

- Det er nogle trætte bygninger, og så kan man selvfølgelig diskutere arkitekturen for det nye, der træder ind i stedet. Det vil skabe debat, siger Martin Ravn.

Projektet vil forsyne kvarteret med 158 nye lejligheder.

Der ses kun projekter med den grad af byfortætning i Aarhus og København. Der er virkelig perspektiver i det.
Jens Heslop, teknisk direktør
Oplæg for torvekarré
Borgergade 9-11 omdannes til dagligvarebutik med boliger ovenpå. Facaden fra den tidligere Kino-biograf bevares og fungerer som indgang til butikken.Gårdareal bag den eksisterende randbebyggelse langs Borgergade kan bruges til parkering eller en udbygning af butikkerne i stueetagen, som derved får mulighed for taghaver.

Kattesund 12-20 rives ned, og der bygges nyt i fire etager ud mod Kattesund. Desuden kobles tre punkthuse på randbebyggelsen ind mod gården.

I gården bygges tre punkthuse i seks etager. De placeres frit i gården. Man har adgang til gården i bil fra Torvet og Borgergade, og der bliver en sti for gående fra Kattesund.

Parkering: Ca. 40 pladser i parkeringsdæk under punkthusene.

I dag er bebyggelsesprocenten 145. I oplægget er den 300.

Der opføres ca. 170 nye boliger, mens der fjernes ca. 12 boliger i Kattesund. Det giver 158 flere boliger end i dag.

Kilde:Udviklingsprojekt Torvekarréen Horsens, Ginneruparkitekter
Portalen  til bygningen, som mange horsensianere kan huske fra tiden som biograf, skal bevares og være indgang til den nye dagligvarebutik. Arkivfoto
Portalen til bygningen, som mange horsensianere kan huske fra tiden som biograf, skal bevares og være indgang til den nye dagligvarebutik. Arkivfoto

Skabe små grønne gårdmiljøer

I projektet indgår tre punktbygninger i seks etagers højde i karreens gård.

- Med den højde kan de næsten ikke ses udefra. Det er altså ikke sådan, at der rejser sig et tårn inde i karreen. Man kan lige se den øverste etage fra toppen af Skolestien, men stort set ikke fra Søndergade og Klosterkirken, siger Martin Ravn.

Byggeriet bliver således i niveau med det øvrige byggeri. Projektet indebærer en byggeprocent på 300 pct.

I projektet er der lagt op til at skabe gode miljøer med grønne byrum omkring punkthusene.

Der er adgang til området i bil fra Torvet og Kattesund.

Ginneruparkitekter har skitseret projektet for den private investor, der sikrer 158 nye boliger i Torvekaréen. Tegning: Ginneruparkitekter
Ginneruparkitekter har skitseret projektet for den private investor, der sikrer 158 nye boliger i Torvekaréen. Tegning: Ginneruparkitekter

Det er et vildt projet

- Projektet er helt i tråd med kommunens ønske om byfortætning, og det ligger helt i tråd med arbejdet med at skabe sammenhæng fra banegården, videre gennem Kongensgade og ned gennem Søndergade, som vi nu går i gang med omlægge. Med projektet og en ensretning af Borgergade bliver der også mulighed for at ændre vejføringen på Torvet, så der bliver et bredere fortov og dermed mulighed for udeservering. Det vil alt sammen være med til at skabe mere liv i den ende af byen, hvor der kommer 158 nye boliger, siger Martin Ravn.

Et problem kan være levering af varer til den nye dagligvarebutik i Borgergade, for det bliver ikke muligt at få lastbiler ind bag butikken. Leveringen skal formentlig foregå fra Borgergade.

- Men det må vi finde en løsning på. F.eks. ved at afgrænse leveringstidspunkter, siger Martin Ravn.

- Kan der komme lys nok ind i lejlighederne i gården?

- Det er også noget, investor skal arbejde med. Der er regler på området, siger teknisk direktør Jens Heslop, der kalder oplægget for et vildt projekt.

- Der ses kun projekter med den grad af byfortætning i Aarhus og København. Der er virkelig perspektiver i det.

Han forklarer, at investor lægger op til, at det er et samlet projekt, hvor man åbner til baggården fra Kattesund, gennemfører byggeriet og lukker facaden ud mod Kattesund med nybyggeri.

- Vi er i gang med at give boligmassen i midtbyen et kæmpe løft, det sker også i det her projekt.

I første omgang skal der laves en lokalplan, som gør det muligt at gennemføre projektet - med visse grænser og regler. Det arbejde sættes i gang nu og ventes færdigt omkring årsskiftet.

Tegningen viser et kig ind over karreen fra Borgergade, hvor man kan se de tre bygninger i gården og nybyggeriet ud mod Kattesund. Tegning: Ginneruparkitekter
Tegningen viser et kig ind over karreen fra Borgergade, hvor man kan se de tre bygninger i gården og nybyggeriet ud mod Kattesund. Tegning: Ginneruparkitekter

Er med før start

Det er nyt, at udvalget får forelagt investors idé på så tidligt et tidspunkt.

- Det er dejligt, for der er allerede nogle holdninger til projektet, siger Martin Ravn.

- Og vi ved i forvaltningen, hvad udvalget lægger vægt på og får en fornemmelse for, hvor der kan være nogle knaster, tilføjer Jens Heslop.

Projektet indeholder også parkeringspladser - både til boliger og forretninger.

Kæmpe plan for midtbyen: Dagligvarebutik i gammel biograf og 158 nye boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce