K i Horsens: Lad private bygge deres egne huse i Ny Havnegade

Den tomme grund ved Industrimuseet. Lad private borgere få chancen for at bygge på Ny Havnegade, lyder et budgetforslag fra Konservative i Horsens. Arkivfoto: Morten Pape

K i Horsens: Lad private bygge deres egne huse i Ny Havnegade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sælg små grunde i Ny Havnegade for at bevare gadens look - den mulighed har borgere ikke i dag, lyder det i K-oplæg til igangværende budgetforhandlinger.

Horsens: Et byhus med individuelt præg - som privatprojekt.

Den mulighed eksisterer ikke i Horsens i dag, lyder det fra Konservative i Horsens som oplæg til de budgetforhandlinger, der allerede er i gang. Konkret foreslår K, at et projekt med bl.a. boliger i den sydlige ende af Ny Havnegade sælges som små grunde for at bevare gadens look.

Boliger er del af en plan, der også rummer udvidede aktiviteter på Industrimuseet. I dag ligger der bl.a. et gammelt garageanlæg.

- Helt generelt skal små entreprenører i højere grad kunne byde ind. Det er ikke muligt i midtbyen i dag. Lad os gøre forsøget i Ny Havnegade og se, hvad vi får ud af det. Industrimuseets grund er helt oplagt, siger Esben Hedeager, konservativt byrådsmedlem.

Midtbyen i Horsens er domineret af store andelsbolig- og boligforeningsprojekter og generelt meget lejlighedsbyggeri.

Esben Hedeager peger på gode erfaringer med privat præg på bl.a. facaderne fra områder i København.

Syv budgetbud fra Konservative
Konservative har en lang række indspark til de igangværende budgetforhandlinger i Horsens Kommune - her er syv bud fra byrådsmedlem Esben Hedeager:
  1. Vi skal have en stadsarkitekt - hellere i dag end i morgen.
  2. De mange nybyggerier i Horsens må ikke koste p-pladser for dem, der allerede bor i byen. Det skal i højere grad tænkes ind i projekter fra start.
  3. 750.000 kr. til Kirkens Korshær og desuden midler til krisecentrene.
  4. Det helt store Vitus Bering-vartegn. Når man kommer rundt i verden og ser, hvor stor Columbus er i Sydamerika osv., er det en katastrofe, at skolebørnene i Horsens slet ikke kender Vitus Bering - den vigtigste i byens historie. En vigtig konservativ sag, som før er rejst af Per Løkken (tidligere byrådsmedlem)
  5. Ordblinde får for sen hjælp - vi skal kunne tilbyde hjælp helt ned til de tre-årige.
  6. Ledsageordning for handicappede over 18. Handicappede har også ret til et socialt liv, og derfor skal de tilbydes bedre muligheder for at komme ud.
  7. Fire spor fra Sønderbro Kirke til Dyrskuepladsen - der er prop efter den nye motorvejsafkørsel. Desuden skal trafik og parkering ved Campus-grunden og banearealet analyseres grundigt.

Kom nu med den stadsarkitekt

Konservative går - lidt i samme tråd - også til budgetforhandlinger med et længe næret ønske om en stadsarkitekt "hellere i dag end i morgen". En mand/kvinde med det store overblik og garant for en arkitektonisk udvikling med sammenhæng i en by med mange igangværende og planlagte byggeprojekter.

Formanden for Horsens Konservative Vælgerforening, Finn Gade Knudsen, skrev bl.a. følgende i et debatindlæg i Folkebladet i sommer:

- Først og fremmest står det mere og mere klart for mig, når jeg færdes rundt i byens hektiske udviklingscirkus, at der ikke er nogen overordnet arkitektonisk plan. Folk, der finder et hul at bygge på, og som fremviser en fin arkitekttegning, får nærmest per automatik lov, uden at der tænkes en overordnet arkitektonisk linje ind i det.

Byrådet havde i fredags budgetseminar - nu er forhandlingerne så i gang. Samlet økonomisk råderum: Ca. 15 mio. kr.

K i Horsens: Lad private bygge deres egne huse i Ny Havnegade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce