Jule-prognose: Disse dage bliver der pres på trafikken

Fredag går mange på juleferie og trafikken på kryds og tværs af landsdelene begynder for alvor at rulle. Arkivfoto: Martin Sylvest Andersen

Jule-prognose: Disse dage bliver der pres på trafikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trafik: Fredag eftermiddag begynder årets juletrafik for alvor at rulle på kryds og tværs af landsdelene, og det kan give pres på vejene flere steder - især på de store motorvejsstrækninger ned gennem Østjylland, over Fyn og Sjælland.

Ifølge en prognose fra Vejdirektoratet ventes juletrafikken i år i det store og hele at gå fri af hårdknude, men direktoratet opfordrer alligevel bilister til at overveje, hvornår de sætter sig bag rattet.

- Vi forventer ikke store forsinkelser i dagene op til jul, men der er dog nogen risiko for tæt trafik og mindre kødannelser fredag 21. december i eftermiddagsmyldretiden og søndag 23. december midt på dagen. Vi anbefaler derfor, at man så vidt muligt undlader at køre på disse tidspunkter. Udrejsetrafikken vil hovedsageligt bevæge sig fra Hovedstadsområdet mod Jylland, samt mellem Kolding og Aarhus på E45, fremgår det af prognosen, der udpeger 2. juledag, som den dag, der er størst risiko for at ende i kø.

- Erfaringerne viser, at 2. juledag er en af årets største rejsedage, og vi forventer tæt trafik og risiko for kødannelser i tidsrummet 10-14. Hjemrejsetrafikken vil primært bevæge sig fra Jylland mod København via Fyn og Sjællands Odde, skriver Vejdirektoratetet, som uddyber, at prognosen selvsagt ikke tager højde for pludselige vejrskift eller uheld.

DSB kører mellem jul og nytår med færre tog på nogle regionale strækninger. Arkivfoto: Yilmaz Polat
DSB kører mellem jul og nytår med færre tog på nogle regionale strækninger. Arkivfoto: Yilmaz Polat

Pænt vejr, færre tog

Ser man på vejrudsigten, er der ikke voldsomme vejrfænomener på vej ind over Danmark, men trafikanter bør være opmærksomme på, at der generelt er udsigt til regn og nogle steder slud og tøsne i weekenden.

Skal man ud at køre selve juleaftensdag, kommer det dog formentlig til at foregå i nogenlunde pænt vejr for årstiden.

- Det klarer op, og der kommer lidt sol de fleste steder og i Jylland måske stedvis nogen sol. Efter en noget kold morgen stiger temperaturen til mellem en og seks grader, lunest vestpå i landet. Vinden tiltager og bliver let til jævn fra nordvest og vest, ved Vestkysten op til frisk. Om aftenen og natten først tørt og til dels klart vejr, men efterhånden mere skyet vestfra, skriver DMI i sin julevejrudsigt.

Skal man ud at køre med tog, er det værd at bemærke, at DSB kører tog efter køreplanen frem til juleaftensdag - derefter vil der på nogle strækninger være færre tog.

- Fra mandag 24. december til og med tirsdag 1. januar kører vi færre tog og efter ændrede tider i hele landet. Ændringerne skyldes færre rejsende i ferieperioden, skriver DSB på sin hjemmeside og beder passagerer om at tjekke rejseplanen.dk for at få opdateringer om ændrede køretider.

Bilister kan på trafikken.dk løbende orientere sig om trafiksituationen på landets veje.

Nedenfor kan du se Vejdirektoratets juletrafik-prognose.

Jule-prognose: Disse dage bliver der pres på trafikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce