Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Jazzhors får svingende lørdags-besøg fra Odense

Riverside City Jazz Band er en flok erfarne herrer, som ved alt om, hvordan man får musikken til at svinge. Pressefoto

Jazzhors får svingende lørdags-besøg fra Odense

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HORSENS - På lørdag serverer den horsensianske jazzklub Jazzhors igen svingende musik til frokosten.

Klubben har allieret sig med Jørgensens Hotel. Her spiller Riverside City Jazz Band op fra kl. 12.

Det sker med traditionel jazz i dixielandstil med inspiration hentet fra bl.a. Louis Armstrong And His all Stars.

Riverside City Band, der er hjemmehørende i Odense, blev dannet i efteråret 1978. Det betyder medlemmer, der er modne musikere med mange års erfaring: Erland Larsen (sopran- og altsax), Per Andersson (trommer), Freddie Bang (trombone og sang), Jens Petersen (piano), Ole Kirk (trompet) og Claus Clausen (kontrabas).

De seks har gennem årene spillet sammen med en lang række danske og udenlandske solister, de har ud over Skandinavien turneret i Tyskland, Frankrig og England, og diskografien tæller flere cd'er.

Jørgensens Hotel står klar til at servere smørrebrød; ønsker man at spise med, skal man bestille på tlf. 22 33 00 42.CH-R