Jazz-entusiaster vil have flere horsensianere som publikum - trækker nu verdensnavn til byen

Vil levere endnu mere jazz til byens borgereDer skal endnu mere jazz på hylderne til horsensianerne, mener det entusiastiske makkerpar Torben Willatzen og Steen Meincke, der bruger store dele af deres fritid på at udbrede den swingende musikgenre. Foto: Morten Pape

Jazz-entusiaster vil have flere horsensianere som publikum - trækker nu verdensnavn til byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsensianerne Steen Meincke og Torben Willatzen, S & T Jazzpromotion, bruger store dele af deres fritid på at bringe mere jazz til Horsens og omegn. Det gør de via netværk og en entusiasme, der på blot syv måneder har ført til en håndfuld koncerter - og et kommende arrangement med verdensnavnet - den britiske jazzklarinet-musiker Adrian Cox.

Horsens: - Vi bliver højst sandsynligt ikke rige af det her, men helt sikkert meget gladere.

Steen Meincke og Torben Willatzen er to passionerede jazz-entusiaster på 55 og 45 år. Sidste år i august gik de sammen om S & T Jazzpromotion.

Deres mission er enkel. De vil forsøge at få flere i Horsens og omegn til at høre jazz - en genre og musikkultur de begge er faldet dybt for, og som de mener, bør foldes ud til flest mulige horsensianere.

De forklarer:

- Vi er begge kommet rigtigt meget i Aarhus for at høre jazz på den tidligere Cockney Pub i midtbyen. Det var også her vi faldt i snak og lærte hinanden at kende. Og det var her, vi samtidigt lærte en række jazz-musikere at kende, hvoraf mange af de mennesker i dag er en del af vores netværk, når vi arrangerer koncerter rundt i det horsensianske.

Vi er vilde med jazz leveret af dygtige musikere i ind- og udland, og vi tror stærkt på, det vil berige Horsens at have et endnu større jazz-tilbud på hylderne, end byen har i dag
Steen Meincke og Torben Willatzen
Horsens er parat til langt flere jazz-tilbud, mener Torben Willatzen (t.v.) og Steen Meincke, der de seneste syv måneder har brugt store dele af deres fritid på at få flere i Horsens og omegn til at høre jazz - en genre og musikkultur, makkerparret begge vægter særdeles højt, og som de fortsat vil arbejde på at få integreret på byens værtshuse, spillesteder og cafeer. Foto: Morten Pape
Horsens er parat til langt flere jazz-tilbud, mener Torben Willatzen (t.v.) og Steen Meincke, der de seneste syv måneder har brugt store dele af deres fritid på at få flere i Horsens og omegn til at høre jazz - en genre og musikkultur, makkerparret begge vægter særdeles højt, og som de fortsat vil arbejde på at få integreret på byens værtshuse, spillesteder og cafeer. Foto: Morten Pape

Første gang i sommer

I sensommeren sidste år stablede de deres første officielle jazz-arrangement på benene.

- Min gode ven og jazzmusiker Finn Odderskov ringede og fortalte, at han skulle spille med ingen mindre end Jesper Thilo 10. august i Vestjylland - i Stauning, og at de gerne ville komme forbi Horsens og spille derefter.

- Vi fik travlt med at finde et sted, hvor vi kunne holde koncerten. Det kom til at foregå på Restaurant Børsen med 70 solgte billetter og et begejstret publikum, fortæller Steen Meincke.

Han og Torben Willatzen står nu i årets første kvartal bag endnu en Jesper Thilo-koncert 17. februar på Børsen, mens også et sommerarrangement blandt andet er under planlægning - "Jazz i vandkanten", som skal holdes ved Borre Knob mellem Horsens og Juelsminde.

Men inden da venter makkerparrets hidtil største scoop 10. marts. Her gæster den verdenskendte, britiske jazzklarinetstjerne Adrian Cox Håndværkerforeningen med sin kvartet Profoundly Blue.

- Vi er glade, og vi er ovenud stolte af at kunne trække så stort et navn til. Vi er næsten lige gået i gang med S & T Jazzpromotion, og så takker selveste Adrian Cox ja til at komme, siger Steen Meincke og smiler.

En ide - to jazz-entusiaster. Steen Meincke (bagerst) og Torben Willatzen håber på at få endnu flere horsensianere til at fatte interesse for Jazz.  Foto: Morten Pape
En ide - to jazz-entusiaster. Steen Meincke (bagerst) og Torben Willatzen håber på at få endnu flere horsensianere til at fatte interesse for Jazz. Foto: Morten Pape

Swing og bebop

Mens Steen Meincke fik smag for jazzen i 2005, blev Torben Willatzen i årene omkring 2010 særligt opmærksom på musikgenren.

De har begge en forkærlighed for jazz i tidsperioden fra 1930'erne til midten af 1950'erne, hvor swingmusikken samt bebop, der spilles med komplekse fraser i et højt tempo, og den afdæmpede cool-jazz er repræsenteret.

- Min far har altid været vild med jazz, og da han blev pensioneret i 2005, begyndte vi at tage til jazz-koncerter sammen. Her fik jeg for alvor øjnene op for genren, fortæller Steen Meincke, der i dag er førtidspensionist, mens Torben Willatzen til daglig arbejder som kok på Løsning Kro. Han blev, forklarer han, introduceret til jazzen gennem nogle venner i Silkeborg under Riverboat Jazz Festival for år tilbage, og så var han solgt.

S & T Jazzpromotion har eksisteret i syv måneder og står indtil videre bag syv jazz-koncerter i byen. Foto: Morten Pape
S & T Jazzpromotion har eksisteret i syv måneder og står indtil videre bag syv jazz-koncerter i byen. Foto: Morten Pape

Nye samarbejder

Steen Meincke og Torben Willatzen har til dags dato arrangeret syv større jazz-koncerter i Horsens. De håber nu på sigt at kunne få lov til at stå bag endnu flere.

Og noget tyder på, at også den mission kan lykkes. I hvert fald har de indledt et samarbejde med såvel cafe La Vie i Thonbogade og indehaverne bag Håndværkerforeningen, som specielt Torben Willatzen kender godt til.

Også en række værtshuse og en cafe har senest meldt sig med et ønske om at få jazzmusikken ind.

- Kigger vi på Horsens og kulturen i byen generelt, ser vi en god udvikling. Og med de første koncerter veloverstået, tror vi på, at Horsens er parat til mere jazz, vurderer Torben Willatzen

Han og Steen Meincke arrangerer samtlige koncerter ud fra særligt et fokuspunkt, som de begge prioriterer højere end alt andet i deres planlægning.

- Vi kommer aldrig til at sætte nogen op på en scene, vi ikke selv ville betale for at høre.

- Vi er vilde med jazz leveret af dygtige musikere i ind- og udland, og vi tror stærkt på, det vil berige Horsens at have et endnu større jazz-tilbud på hylderne, end byen har i dag, lyder det fra de to herrer.

Jazz-entusiaster vil have flere horsensianere som publikum - trækker nu verdensnavn til byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce