Indbrudstyve har haft travlt i pinsen: Her ramte indbruddene

Tyveknægte har haft meget travlt i pinsedagene i Sydøstjyllands Politikreds. Her meldes der om mange indbrud i både Skanderborg, Hedensted og Horsens kommuner. Arkivfoto

Indbrudstyve har haft travlt i pinsen: Her ramte indbruddene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindst 11 indbrud i blandt andet skoler og private hjem i Horsens Kommune er det blevet til hen over pinsen.

Horsens: Mens de fleste har slappet af og nydt fridagene i pinsen, har tyveknægte haft anderledes travlt.

Tirsdag morgen var der anmeldt 11 indbrud i Horsens Kommune, oplyser politikommissær Lars Elmstrøm, Sydøstjyllands Politi.

To skoler er blandt de forurettede.

På Horsens Byskole afd. Fussingsvej brød tyve ind ved at knuse ruden i en dør mellem torsdag kl. 7 og fredag kl. 7. Der er blevet stjålet mindst én bærbar pc, fortæller politiet.

På Nim Skole i Møllegade har der også været ubudne gæster. Her gik alarmen søndag kl. 7.03, da tyvene brød terrassedøren til lærerværelset op.

Muligvis har alarmen skræmt tyvene væk, i hvert fald er der ikke umiddelbart stjålet noget derfra.

Indbrud i Kirke

Tamdrup Kirke på Tamdrupvej har også haft besøg af tyve.

Mellem lørdag kl. 19.30 og søndag kl. 10 brød tyve et vindue til kirkekontoret op og skaffede sig derved adgang.

- Umiddelbart er der ikke stjålet noget, men de har været rundt og rode. Blandt andet bag alteret er der et rum, der er rodet igennem, fortæller Lars Elmstrøm.

Brædstrup Lægehus på Tinghuspladsen har også anmeldt indbrud. Det er sket søndag kl. 9.27, da tyve knuste en rude for at komme ind. En lille pengekasse med et mindre kontantbeløb er stjålet.

Og hos Indre Mission på Emil Bojsens Gade har der været ubudne gæster. I tidsrummet torsdag kl. 22 til søndag kl. 8 brød tyve et vindue op og stjal en pengekasse med mønter.

Indbrud i Hovedgård og Østbirk

Tyvene har også været i gang flere steder i Østbirk og Hovedgård.

To villaer på Holbergsvej i Østbirk har været udsat for indbrud.

I den ene villa kom gerningsmændene ind ved at bryde et vindue op. Her blev der stjålet en bærbar computer i tidsrummet fredag kl. 16 til søndag kl. 11.

Fra den anden villa på samme vej blev der stjålet højttalere og kontanter i form af euro. Tyvene skaffede sig adgang ved at bryde et vindue i bryggerset op. Indbruddet her skete mellem torsdag kl. 17 og søndag kl. 18.40.

I Hovedgård har beboerne i en villa på Kirkevej anmeldt indbrud. Det er sket mellem fredag kl. 15 og lørdag kl. 9.30. Her kom tyvene ind ved at bryde et soveværelsesvindue op, hvorefter de stjal smykker.

Tyve på Frodesdalsvej

I Horsens har beboerne i en hus på Birketoften haft ubudne gæster mellem lørdag kl. 14 og søndag kl. 0.05.

Tyvene kom inde ved at bryde et vindue op og har stjålet smykker og et armbåndsur.

Endelig har beboerne i et hus på Frodesdalsvej ved Lund fået stjålet en bærbar pc. Det skete under et indbrud mellem fredag kl. 12 og mandag kl. 13.50.

Tyvene kom ind ved at knuse ruden i en terrassedør.

Det er ikke kun i Horsens Kommune, at indbrudstyve har været særdeles aktive i pinsen. Også i Skanderborg og Hedensted kommuner er der anmeldt mange indbrud, oplyser politikommissær Lars Elmstrøm.

Indbrudstyve har haft travlt i pinsen: Her ramte indbruddene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce