Hvordan skal Horsens se ud i fremtiden? Giv dit besyv med på topmøde

Hvordan skal Horsens se ud i fremtiden? Det er et af de helt store spørgsmål, der skal diskuteres, når kommunen 2. marts inviterer borgere og meningsdannere til "topmøde" på Fængslet. Arkivfoto. Søren. E. Alwan

Hvordan skal Horsens se ud i fremtiden? Giv dit besyv med på topmøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I efteråret skal byrådet vedtage strategier for kommunens fysiske udvikling og bosætning. Til det arbejde søger politikere inspiration fra de lokale meningsdannere og almindelige borgere. Man kan videregive sine input på et møde lørdag 2. marts på Fængslet.

Horsens: "Horsens - hvor vil I hen?" Sådan lyder overskriften på et møde 2. marts, hvor Horsens Kommune inviterer borgerne til at sætte deres aftryk på fremtidens Horsens.

På mødet lørdag 2. marts kl. 9-13 i Snedkeriet på Fængslet deltager en række lokale aktører fra bl.a. organisationer, foreninger, erhvervs- og kulturliv - og interesserede borgere. Der vil være plads til omkring 100 deltagere i alt.

- Det går rigtig godt i Horsens Kommune, og det kan vi mærke på mange parametre. Flere borgere vælger at flytte til kommunen, erhvervslivet udvikler sig positivt, og kommunens byer ændrer udseende og form. Det er positivt, men udviklingen forpligter også til omtanke og omhu i forhold til, hvordan vi fysisk udvikler fremtidens Horsens Kommune, siger borgmester Peter Sørensen (S) om mødet i en pressemeddelelse fra kommunen.

Den konkrete anledning til "topmødet", som kommunen kalder det, er, at byrådet i efteråret 2019 skal vedtage en såkaldt planstrategi, der sætter den overordnede ramme for kommunens fremtidige fysiske udvikling og bosætning.

- Planstrategien er forløberen for kommuneplanen, byrådets strategiske værktøj, og en stor del af forarbejdet er at spørge offentligheden, hvad der er vigtigt at have med f.eks. i forhold til byudvikling og klima. Input fra meningsdannere og almindelige borgere giver merværdi for politikerne, når de skal udarbejde den overordnede politik. Vi inviterer et bredt udsnit af lokale meningsdannere til topmødet, og så sikrer vi, at der også er plads til helt almindelige borgere, siger Charlotte Lorentzen, byplanlægger i Horsens Kommune.

Input fra meningsdannere og almindelige borgere giver merværdi for politikerne, når de skal udarbejde den overordnede politik.
Charlotte Lorentzen, byplanlægger, Horsens Kommune

Vælg mellem tre temaer

På mødet vil der være oplæg og workshops for deltagerne. Kommunen har på forhånd fastlagt tre workshop-temaer: "Den rekreative kommune", "Den bæredygtige kommune" og "en kommune, man gerne vil flytte til".

Byrådet skal også i 2019 vedtage en ny bosætningsstrategi, og debatten om de to strategier slås sammen på mødet i marts.

Interesserede borgere kan tilmelde sig mødet på planogby@horsens.dk. Ved tilmelding skal man skrive, hvilke to temaer man gerne vil deltage i workshops om.

Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker derfor efter først til mølle-princippet.

Hvordan skal Horsens se ud i fremtiden? Giv dit besyv med på topmøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce