Huspriserne fortsætter med at stige: Se hvor meget sælgerne forlanger i din by

Udbudspriserne på villaer i Horsens fortsætter med at stige. I gennemsnit er det det seneste år blevet 142.500 kr. dyrere at anskaffe sig en villa i postnummer 8700 Horsens. Arkivfoto

Huspriserne fortsætter med at stige: Se hvor meget sælgerne forlanger i din by

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udbudspriser på huse i Horsens er det seneste år steget med syv pct. og ligger nu meget tæt på landsgennemsnittet.

Horsens: Hvis du har fået smag for et hus i Horsens, skal du i år have en større pengepung med, end du skulle på samme tid sidste år.

En opgørelse fra Boliga.dk viser, at den gennemsnitlige udbudspris på huse i postnummer 8700 Horsens er steget med syv procent i forhold til samme tid sidste år.

Det betyder, at et hus i Horsens 1. maj i gennemsnit var udbudt til salg til 15.094 kr. pr. kvadratmeter. 1. maj 2017 var udbudsprisen i gennemsnit 14.144 kr. pr. kvadratmeter.

Stigningen betyder, at et hus på 150 kvadratmeter i gennemsnit er steget med 142.500 kr.

Udbudspriser
Den gennemsnitlige udbudspris i kroner pr. kvadratmeter for villaer er blevet opgjort af boliga.dk.

Maj 2017
  • Horsens 14.144
  • Hedensted 13.040
  • Odder 13.344
  • Vejle 13.775


Maj 2018 (i parentes er stigningen i procent fra 2017)
  • Horsens 15.094 (7 pct.)
  • Hedensted 13.574 (4 pct.)
  • Odder 13.594 (2 pct.)
  • Vejle 14.819 (8 pct.)

Stadig billigere i oplandet

Selvom det går godt med udbudspriserne i Horsens, er der stadig meget langt op til de priser, huse udbydes til i de store byer.

Mest forlanger sælgerne i København K for deres huse. Her er udbudsprisen i gennemsnit 64.655 kr. pr. kvadratmeter. Også Aarhus er godt med med en udbudspris på 50.517 kr. pr. kvadratmeter villa.

Hvis man som potentiel boligkøber vil spare penge, skal man derimod kigge mod de mindre byer i Horsens' opland, hvor det stadig er billigere at købe et hus.

I Brædstrup fås et hus til 9.911 kr. pr. kvadratmeter, mens man i Hovedgård må slippe 11.470 kr. pr. kvadratmeter.

I øvrigt ligger udbudsprisen i Horsens meget tæt på landsgennemsnittet, som 1. maj lå på 15.019 kr. pr. kvadratmeter.

Huspriserne fortsætter med at stige: Se hvor meget sælgerne forlanger i din by

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce