Hus på otte forskellige måder

Horsens har store traditioner for at holde byggeudstillingen. Billedet er fra åbningen af sidste års udstilling i udstykningen Kornblomsten i Tyrstedhøj-udstykningen. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Hus på otte forskellige måder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Normannshave i Bygholm Bakker lægger i år ramme til udstillingen Horsens Bygger. Den åbner i påsken med otte huse bygget af otte forskellige firmaer.

Horsens: Hvordan skal dit nye hus se ud?

Det leverer otte byggefirmaer hver sit bud på i en stor lokal byggeudstilling i Normannshave - en af udstykningerne i Bygholm Bakker mellem Silkeborgvej og Bygholm Sø.

Byggeudstillingen, der er døbt Horsens Bygger, åbner traditionen tro skærtorsdag i påsken.

De otte byggefirmaer, der har foldet sig ud i samme udstykning, er Huscompagniet, Milton Huse, Egebæk Byg, Vesterbo Huse, Menzer Byg, Eurodan-Huse, Hybel og Finn Mortensen Huse.

Alle huse er i ét plan, men der er rig variation i både stilart, tagkonstruktion, indretning og materialevalg, fortæller EDC-mægler Alex Mandrup, der står for salget af boligerne.

- De er bygget som udstillingshuse, som man kan besigtige helt frem til oktober, men de er alle til salg til overtagelse fra 1. november, siger mægleren, som ovenikøbet allerede har solgt de tre af husene.

- Men primært og indtil videre er de otte huse en byggemesse, hvor man kan se på muligheder og lade sig inspirere til nybyggeri eller sågar til renovering af et eksisterende hus. Der er alle muligheder for at se på mursten eller på køkkener, trægulve og klinker i deres rette element, siger Alex Mandrup.

- Husene er desuden møbleret, tilføjer han.

Forventer 20-25.000 besøgende

I år er der også otte haver at søge inspiration i.

- Påsken falder lidt senere i år, og samtidig har vejret været fornuftigt. Det betyder, at håndværkere og gartnere er godt med. Det er ikke hvert år, at haverne har været færdige til åbning, men det bliver de i år, siger Alex Mandrup.

Han forventer 3-4000 besøgende i løbet af påsken og vurderer, at 20-25.000 kommer til at lægge vejen forbi Horsens Bygger inden efteråret.

Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag er udstillingen åben kl. 13-16. Derefter hver søndag kl. 13-15 frem til oktober.Husene er på mellem 160 og 200 kvm, og priserne vil ligge på mellem 2,8 og 3,8 mio. kr., fortæller Alex Mandrup, EDC Ejendoms Centret i Horsens.

Hus på otte forskellige måder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce