Hundeår hyldes i teatret

Traditionen tro markeres det kinesiske nytår i Horsens - i år 25. januar i Horsens Ny Teater. Pressebillede

Hundeår hyldes i teatret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: Den prisvindende kinesiske artistgruppe "Jilin Province Art Troupe" gæster torsdag 25. januar kl. 19 Horsens med et stort anlagt nytårsshow - og billetterne er helt og aldeles gratis.

Farverige dragter, traditionel kinesisk skønsang, eksotiske instrumenter og ekvilibristiske bevægelser besøger atter Horsens, når det kinesiske nytår med prompt og pragt fejres i Horsens Ny Teaters store sal. Hvor det sidste år var hanen, der blev fejret, er det ifølge den ældgamle kinesiske kalenderform i år hundens år.

Det gæstende ensemble er fra Jilin-provinsen, som geografisk befinder sig i det nordøstlige Kina.

Fejringen af det kinesiske nytår er efterhånden en fasttømret tradition i Horsens. Begivenheden er arrangeret af Den Kinesiske Ambassade sammen med Horsens Kommune.

Billetterne er som nævnt gratis og kan bestilles efter først til mølle-princippet online eller afhentes på Horsens Ny Teater fra mandag 15. januar kl. 12. Man kan maks. bestille fire billetter pr. person.

Hundeår hyldes i teatret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce