Horsens skal spare 21 millioner på indsatsen for ledige og sygemeldte

Horsens Kommune skal spare millioner på beskæftigelse, og derfor skal området nytænkes, lyder det i budget-aftalen for 2019. Men de forslag til besparelser, der er lagt på bordet, rummer ikke nytænkning, mener Vestre-gruppen med Martin Ravn i spidsen. Partiet giver derfor et bud på et ændringsforslag, når politikerne i beskæftigelses-udvalget i dag mødes for at drøfte besparelserne. Arkivfoto

Horsens skal spare 21 millioner på indsatsen for ledige og sygemeldte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De kommende to år ryger der 21 mio. kr. mindre ind på Horsens Kommunes konto til aktiverings-indsatse. Derfor har beskæftigelsesudvalget fået til opgave at nytænke området. Men forvaltningens forslag rummer slet ikke nytænkning, lyder det fra Venstre.

Horsens: Horsens Kommune skal næste år spare 16,5 mio. kr. på beskæftigelsesområdet.

Besparelsen er pålagt af regeringen, der har valgt at afskaffe statens refusion på aktiverings-indsatsen for de fleste målgrupper. I Horsens Kommune betyder det en reduktion af indtægterne på 22,9 mio. kr. Kommunen kompenseres dog via en budget-garanti for de 6,4 mio. kr., men det resterende beløb på 16,5 mio. kr. skal findes ved besparelser. Det svarer til ca. 15 procent af driftsbudgettet på området.

I 2020 falder finansieringen yderligere med ca. 4,5 mio. kr., så rammen reduceres over de næste to år med i alt 21 mio. kr.

I budget-aftalen for 2019 har et enigt byråd derfor besluttet, at der skal ske en ændring af tilgangen til beskæftigelsesindsatsen:

- Det kræver tværgående nytænkning af store dele af indsatserne, lyder det i aftalen, som samtidig sendte opgaven om nytænkning videre til byrådets beskæftigelsesudvalg.

Venstres ændrings-forslag
Venstres forslag rummer i alt 10 punkter. Her er nogle af dem:
  • Foruden en organisations-ændring på jobcentret er hoved-tesen, at alle indsatser primært skal foregå i virksomhederne - ikke på jobcentret.
  • Horsens har i dag succes med en særlig task-force af virksomheder, som giver input til jobcentret. Den indsats vil Venstre gerne styrke yderligere, bl.a. med inspiration fra Hedensted Kommune, der også har succes med task-force.
  • Venstre vil gerne vende rundt på den virksomhedsrettede indsats, som i dag tager udgangspunkt i virksomhedernes behov for arbejdskraft, så den i stedet starter med fokus på de ledige.
  • Ledige skal, hvis det står til Venstre, kun have én og samme kontaktperson i jobcentret.
  • Venstre ønsker større fokus på sundhedsfremme, herunder fysisk aktivitet og fokus på træning og kost.
  • Forslaget rummer også større fokus på flexjob og småjob.
  • Flere ledige allerlængst fra arbejdsmarkedet skal førtidspensioneres med mulighed for senere revurdering.
  • Endelig ønsker Venstre, at Horsens Kommune skal gøre større brug af sanktionering, så den afspejler gennemsnittet på landsplan.

Ikke noget at holde møde om

I første omgang har forvaltningen udarbejdet et forslag, som udvalget nu skal tage stilling til.

- Men forslaget er ikke godt nok, lyder det fra Venstre, som derfor har lagt et ændringsforslag på bordet.

- Det fremlagte forslag lever slet ikke op til det, vi skrev ind i budget-aftalen, siger Venstre-formand Martin Ravn.

Venstre-gruppen kritiserer forslaget for, at det netop ikke rummer den nytænkning, der var lagt op til.

- Forslaget handler mest om at overføre nogle af de penge, vi lige har fået, siger Henning Jensen, der sammen med Ole Dahl Kristensen repræsenterer Venstre i beskæftigelsesudvalget.

I den forbindelse taler han om ca. 6,5 mio. kr., som er den mindre del af budgettet, politikerne i udvalget har haft at råde over til de indsatser, de politisk lægger på bordet.

- Hvis de ryger, kan vi jo lige så godt aflyse vores fremtidige møder, for så har vi ikke noget at holde møde om, siger Henning Jensen.

Desuden har forvaltningen lagt op til at inddrage ubrugte midler fra i år, som udvalget havde disponeret over til 2019.

V: Færre ledige skal være lig med færre ansatte

Samtidig forventer forvaltningen, at en del af besparelsen kan realiseres som en naturlig konsekvens af et forventet fortsat fald i antallet af ledige og sygemeldte.

Og endelig vil den opnå den sidste del af besparelsen ved at skære på udgifter til mentorer, uddannelse samt vejlednings- og opkvalificeringsbeløb.

- Men hovedsageligt er der altså ikke tale om reelle besparelser i forslaget, og vi mener overhovedet ikke, det lever op til dét, vi skrev ind i budgettet, fastslår Martin Ravn.

Venstres ændringsforslag, som kommer på bordet sammen med forvaltningens forslag, når udvalget onsdag eftermiddag mødes for at drøfte sagen ved et ekstraordinært møde, rummer i alt 10 punkter.

Det mest markante er, at Venstre-gruppen vil gentænke organisationen på jobcentret.

I første omgang ønsker partiet en mere enkel organisation med færre enheder og færre ledere på jobcentret.

- Der skal flest mulige folk på gulvet til at yde håndholdt indsats for de ledige, og vi må se på, hvor mange mellemledere der er brug for, siger Martin Ravn.

Ledere skal tættere på medarbejderne, og husleje-besparelser skal også indtænkes, lyder det i Venstre-forslaget, hvor jobcenter-bemandingen i sin helhed heller ikke går ram forbi:

- Der er sket en reduktion i antallet af borgere, som bruger jobcentret, og det skal organisationen afspejle, lyder det.

Mere effektiv med halvt så mange

Venstre har under udarbejdelsen af sit ændrings-forslag set på kommuner, der gør det godt.

For nylig præsenterede Beskæftigelsesministeriet en ny opgørelse over de danske kommuners indsats på området. Her fik Horsens en uskøn placering som nummer 88 ud af Danmarks 98 kommuner.

- Vi har bl.a. set på Hedensted, der ligger som nummer fire, og på Kerteminde, der er nummer seks, men også den kommune, der har taget det største spring op ad listen, forklarer Martin Ravn.

I Kerteminde Kommune har man f.eks. afskediget en hel afdeling for forsikrede ledige med 14 ansatte og erstattet dem med syv nye, fortæller han.

- Og afdelingen er blevet mere effektiv. På et år eller to er den gået fra en tillægsbevillig på 25 mio. kr. til i dag at tilføre otte mio. kr. Altså en forskel på 33 mio. kr., påpeger gruppe-formanden.

Horsens skal spare 21 millioner på indsatsen for ledige og sygemeldte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce