Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Horsens-politikere halverer omstridt sparekrav - men en joker lurer i 2020

Den nye økonomiske politik skal diskuteres grundigt med de centrale medarbejderudvalg, inden den kan vedtages til efteråret, understreger borgmester Peter Sørensen (S). Arkivfoto: Morten Pape

Horsens-politikere halverer omstridt sparekrav - men en joker lurer i 2020

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I fem år har forvaltningerne i Horsens Kommune været underlagt et krav om en årlig besparelse/effektivisering på en procent. Det står nu til at blive halveret i de kommende fire år.

Horsens: Foden på spare-speederen bliver lettet en smule. I de næste fire år skal de enkelte forvaltninger i kommunen ikke spare/effektivisere en pct. på deres budget, men det halve, 0,5 pct.

Økonomi- og erhvervsudvalget behandlede mandag et forslag til en ny økonomisk politik for kommunen, der bl.a. indebærer, at det omstridte spare/effektiviseringskrav på 1 pct., som de enkelte afdelinger i kommunen har været pålagt de seneste fem år, nu bliver halveret.

I 2018-tal betyder det, at kommunens forvaltninger i 2019 og tre år frem skal spare/effektivisere for i alt 16 mio. kr. hvert år og ikke 32 mio. kr.

- Vi kan se, at vi med en effektivisering på 2-2,5 pct. over fire år kan fastholde det nuværende serviceniveau og et investeringsniveau, som vi ønsker det på 280 mio. kr. om året. Med i det er også indregnet, at demografien ændrer sig i de kommende år, siger borgmester Peter Sørensen (S).

- Det er et tegn på, at vi har en bedre økonomi i dag, end vi havde, da vi startede med den årlige besparelse. Og så er det også en anerkendelse af, at medarbejderne har taget ansvaret på sig. De har formået at levere kvalitet, samtidig med, at de har fokus på økonomien, siger han.

- Er det også et udtryk for, at det ikke længere er muligt at finde en pct. i budgetterne om året?

- Det har vi ikke diskuteret. Det er et udtryk for, at vi er i en situation, hvor vi har mulighed for det.

Borgmesteren understreger, at forslaget inden vedtagelsen til budgetforhandlingerne i efteråret skal drøftes i de relevante medarbejderudvalg.

Vi kan se, at vi med en effektivisering på 2-2,5 pct. over fire år kan fastholde det nuværende serviceniveau og et investeringsniveau, som vi ønsker det på 280 mio. kr. om året.
Peter Sørensen (S), borgmester

Udligning er jokeren

Inden den nye økonomiske politik skal vedtages til efteråret, vil byrådet kende de økonomiske forudsætninger, der er fastlagt i den årlige kommuneaftale, der forhandles mellem Kommunernes Landsforening og finansminister Kristian Jensen (V) lige inden sommerferien.

- Der kan ske meget. F.eks. er der allerede lagt en mia. kr. i effektiviseringer ud til kommunerne i 2019. Men vores forslag til økonomisk politik hænger sammen, hvis vi får en tålelig kommuneaftale, siger Peter Sørensen.

En stor joker i spillet er den udligningsreform, som regeringen opgav at finde et flertal for i foråret.

Her stod Horsens Kommune til at miste et i værste fald tre-cifret millionbeløb. Reformen er nu udskudt til 2020, og rammes Horsens igen hårdt til den tid, er der en helt ny situation, understreger borgmesteren.

- Det vil vi ikke kunne klare med det, der er lagt frem her, siger han.

Ud over besparelser/effektiviseringer er ambitionen i den nye økonomiske politik, at kommunens nuværende gæld skal være afviklet i 2027-28, og det glæder Peter Sørensen sig over.

- Det er meget tilfredsstillende, at vi får mulighed for at bringe gælden i nul. Det betyder alt andet lige, at byrådet til den tid vil have 100 mio. kr. ekstra til rådighed om året, siger borgmesteren.

Horsens-politikere halverer omstridt sparekrav - men en joker lurer i 2020

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.