Horsens-mødre er ikke i tvivl: Alle bør vaccinere deres børn

Louise Ølholm med Ella og Gry Berger med Conrad er enige om, at alle bør få vaccineret deres børn mod mæslinger. Det er et fælles ansvar, lyder det. Foto: Morten Pape

Horsens-mødre er ikke i tvivl: Alle bør vaccinere deres børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Louise Ølholm og Gry Berger er helt sikre på beslutningen om, at deres børn skal vaccineres. Det bør andre også være, mener de.

Horsens: Siden årsskiftet har der været 11 tilfælde af mæslinger i Danmark. Og det er langt højere end foregående år. Den ekstremt smitsomme virus er derfor kommet på alles læber, ikke mindst fordi det ikke er alle, som vaccinerer deres børn mod sygdommene.

Det er et emne, som har skabt stor debat. For mens nogle mener, det er farligt at blive vaccineret, mener andre, at det er værre at lade være.

En af dem, som har svært ved at forstå, når forældre ikke vaccinerer deres børn, er 29-årige Louise Ølholm fra Horsens. Hun har to døtre på henholdsvis fem måneder og to et halvt år, som begge følger vaccinationsprogrammet.

- Det er rart at vide, at man har gjort, hvad man kunne for at beskytte sine børn, siger hun.

Også hendes veninde, 26-årige Gry Berger, som har to drenge på tre et halvt og fem måneder, er glad for vaccinationsprogrammet. Især hendes yngste har haft en svær start på livet med megen sygdom. I over en måned har den lille fyr kæmpet med en kighoste, som han nåede at redde sig få dage inden sin vaccination imod det.

- Med Conrads kighoste er hans immunforsvar meget svækket. Her den anden dag havde han nogle røde knopper på kroppen, og jeg nåede lige at blive helt vildt urolig, men det var heldigvis bare varmeknopper. Men fordi der nu er mæslinger i Danmark, sætter det utrolig mange tanker i gang, fortæller hun.

Jeg ville hade mig selv, hvis jeg gik rundt og var smittekilde, fordi jeg ville beskytte mit eget barn mod vaccinen. Mens jeg så udsatte omverdenen og andre børn for smitte, som i værste tilfælde kunne fatale konsekvenser.
Gry Berger, mor
29-årige Louise Ølholm har to børn, som begge følger vaccinationsprogrammet. Her ses hun med Ella på fem måneder. Foto: Morten Pape
29-årige Louise Ølholm har to børn, som begge følger vaccinationsprogrammet. Her ses hun med Ella på fem måneder. Foto: Morten Pape

Fælles ansvar

Med et barn, som stadig kæmper for at komme ovenpå efter et langt sygdomsforløb, er Gry Berger ikke i tvivl om, at vacciner er det helt rigtige og noget, som alle bør gøre.

- Jeg ville hade mig selv, hvis jeg gik rundt og var smittekilde, fordi jeg ville beskytte mit eget barn mod vaccinen. Mens jeg så udsatte omverdenen og andre børn for smitte, som i værste tilfælde kunne få fatale konsekvenser, siger hun.

Den store smitterisiko er Louise Ølholm også meget optaget af.

- Vi havde én i mødregruppen, som ikke fik sine børn vaccineret. Det er jo deres sag, men jeg følte, at de udsatte mit barn for fare.

Derfor er begge veninder enige om, at vaccinationer er vigtige, og at lidt hjælp til at huske dem er en rigtig god ide.

- Det er så let at glemme, så det er virkelig dejligt, hvis vi får en besked fra det offentlige i fremtiden, lyder det fra Louise Ølholm.

- Jeg synes også, det er en vildt god ide med en påmindelse. Så er man sikker på, at alle husker det. Og vi er alle en del af vores fælles sundhedssystem, og vi har også et fælles ansvar for at passe på hinanden, siger Gry Berger.

26-årige Gry Berger fra Horsens er ikke i tvivl om, at vaciner er vigtige, og alle bør gøre det. Her står hun med Conrad på fem måneder. Foto: Morten Pape
26-årige Gry Berger fra Horsens er ikke i tvivl om, at vaciner er vigtige, og alle bør gøre det. Her står hun med Conrad på fem måneder. Foto: Morten Pape

Horsens-mødre er ikke i tvivl: Alle bør vaccinere deres børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce