Horsens' kulturelle hjemmebryg er ved at miste styrken

Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig. Foto: Søren E. Alwan

Horsens' kulturelle hjemmebryg er ved at miste styrken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De store koncerter har ændret Horsens. Men byens kultur-image er i fare, mener Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig. Frivilligheden smuldrer, og mange af de bedste unge forlader byen. Løsningen kan være flere kreative uddannelser og en mere bevidst satsning på kulturen.

Hjemmebryg. Udtrykket er Simon Lundvigs. Og det handler ikke om øl, der står i en glasballon og bobler.

I stedet taler vi om hjemmebrygget kultur. Om kulturen, der vokser ud fra græsrødderne. Fra ydmyge og/eller alternative steder som Det Gule Pakhus. Og som i den sidste ende bliver en nærende del af gødningen, der skal holde Horsens i gang som kulturby.

Læs det endelig ikke derhen, at Simon Lundvig og Lisbeth Ivanhoe nedgør de mange andre, der har været med til at trække Horsens' image fra gråt fængsel til dynamik og oplevelser.

- Vi kan ikke overvurdere den rolle, ikke mindst Frank Panduro og Horsens & Friends har haft i dét forløb, siger Simon Lundvig.

Men han ser også begrænsningen i projektet. For det er ikke et par årlige koncerter på Casa Arena Horsens, som får byens kreative unge til at blive.

Det gør i stedet det, han og Lisbeth Ivanhoe kalder "den progressive hverdagskultur". Den kultur, eksempelvis Komediehuset, KulisseLageret og Det Gule Pakhus står for.

Lige nu lever vi i en degenereret tid. Vi mennesker kalder os selv intelligente, samtidig med at klimaet braser sammen omkring os, og trafikken eksploderer. Vi ved godt, hvad vi bør gøre, men vi gør det ikke. Så intelligente - nej! Vi er dummere end nogensinde før.
Simon Lundvig

Nå, er du dén type

De to er ind til kroppens mindste celler børn af Det Gule Pakhus, og at snakke kultur med dem kommer meget til at handle om bygningerne på Madevej.

Stedet, hvor unge - ofte lidt skævt tænkende og derfor nemme at dømme ude - har fundet et afsæt til at komme videre. Hvor de har udviklet sig som mennesker og har lært at navigere i livet.

Og ikke mindst har husets "beboere" været med til at præge kulturen i Horsens. Som ildsjæle og igangsættere. Som frivillige. Som lydfolk og musikere. Som festival-arrangører. Som vitaminer.

Hundredvis af unge, som er blevet omvandrende eksempler på, at kultur kan give en masse - og give en masse tilbage.

Simon Lundvig og Lisbeth Ivanhoe har været en del af hele processen. Og de har set, hvordan holdningen til Det Gule Pakhus har ændret sig blandt horsensianerne.

- Tidligere var det lidt a la: "Nå, er du dén type", når unge sagde, de kom her. I dag er huset meget bredere accepteret, konstaterer Lisbeth Ivanhoe.

Flotte ord på cv'et

Netop derfor bekymrer det dem, hvad der sker i disse år. At alt for meget handler om kompetencer og flotte ord på cv'et.

Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig mindes en horsensiansk fortid med 20 bands i gang i Det Gule Pakhus og skolefritidsordninger, hvor det var standard med et musiklokale og unge pædagogmedhjælpere med lyst til at bringe musikken ind i børnenes liv.

- I dag skal vi her i huset nærmest tigge folk om at være med i bands. Den årlige børnerock i Lunden, hvor sfo-børnene spillede på livet løs, er for længst lagt i graven, og musiklokalerne er lukkede, sukker Simon Lundvig.

Det bedste headshot

Fællesskabet er også truet.

- Mange unge i dag er angste og isolerede. De har de samme symptomer som isolationsfanger. Når de går ud af skolen, sætter de sig hjem foran computeren og spiller, indtil de ikke længere kan kende deres forældre. Og når de så skal ud i virkeligheden, kan de ikke finde ud af at begå sig, mener Simon Lundvig og indfanger udviklingen med disse ord:

- I gamle dage handlede det om at spille den bedste guitarsolo i et band foran et publikum. I dag er toppen det bedste headshot i "Counter Strike".

Resultatet er ligetil at aflæse: Mange unge er slet ikke tændt af den ild, som frivillighed handler om, fortæller Simon Lundvig:

- Vi har heldigvis mange både unge og ældre, som lægger et virkelig godt stykke arbejde i Det Gule Pakhus. Men vi møder også nogle, som står i baren en enkelt aften, hvorefter de beder mig om en udtalelse til deres cv. Sådan a la "hvis jeg nu sætter den her kop i opvaskemaskinen, så har jeg været frivillig".

Lokal uddannelse

Bittert er det derfor at se unge, der faktisk fanger fidusen og bliver en aktiv del af den horsensianske kultur, forsvinde ud af byen, typisk til Aarhus eller København. Mange af dem satser endda bevidst på en uddannelse inden for kultur.

Et par årtier tilbage trivedes en vis loyalitet over for Horsens, men det er slut.

- Stort set alle fra Lisbeths årgang er emigreret, siger Simon Lundvig.

For Lisbeth Ivanhoe ligger løsningen lige for: Horsens må satse meget mere på kreative uddannelser.

- Dér ligger den største udfordring for den her by, siger hun.

Rabbit-aspiranterne

Den 33-årige cand.mag har ikke ladet det blive ved udfordringerne.

Sammen med veninden, museumsinspektør på Horsens Kunstmuseum Julie Horne Møller etablerede hun i foråret 2016 Rabbit Aspirant-uddannelsen, som med base i Det Gule Pakhus og med afsæt i den årlige Rabbit Hole Festival giver unge et indblik i ikke kun teorierne bag kultur, men også i alt det praktiske.

- For sådan er det i dag: Hvis du skal ha' forstand på kultur og arbejde med kultur, må du uddanne dig. Tingene kommer ikke længere af sig selv, siger Lisbeth Ivanhoe.

Formelt ligger uddannelsen i Ungdomsskolens regi. Her er de to kvinder ansat hver tre timer om ugen - et timetal, der slet ikke matcher virkeligheden med sidste år 23 unge, i år 18 på den kulturelle skolebænk.

Lokale bobler

Men de to holder ved, fordi de kan se resultaterne. De kan se fællesskaber vokse frem. De kan se personligheder udvikle sig. De kan se, hvordan uddannelsen sender masser af champagne-bobler op i det lokale kulturliv. Stort og småt mellem hinanden. Først og fremmest omkring Rabbit Hole Festivalen, der næste gang finder sted i weekenden 18.-20. maj.

Men også nye typer events som Fransk Fredag med jazz, poesi og fransk stemning i Det Gule Pakhus. Og med opstart i disse dage en række arrangementer med udspring i de sene 60'eres danske musikblad Superlove.

Mod til at gå på tværs

Samtidig ser Lisbeth Ivanhoe og Simon Lundvig frem til, at Slagterigrunden omdannes til Campus Horsens med uddannelses-institutioner og ungdomsliv - og Det Gule Pakhus som næsten nabo.

- Jeg håber på et åbent miljø med mod på at arbejde på tværs, siger Simon Lundvig.

- Det vil være fedt, hvis Det Gule Pakhus kan blive stedet, hvor mange af uddannelserne øver sig i at omsætte teorierne til praksis. Lyd, events, marketing og meget andet - Det Gule Pakhus kan blive et eksperimentarium. I fællesskab kan vi skabe basis for de kreative uddannelser, der kan få unge til at blive i Horsens, mener Lisbeth Ivanhoe.

Mere end frikadeller og kolonihaver

Og herfra er bolden så spillet over til ikke mindst de lokale politikere. De har det sidste ord omkring Campus Horsens - ligesom de sidder med beslutningerne omkring den kommunale prioritering af kulturen.

For, konstaterer de to ildsjæle, i forhold til, hvor meget Horsens slår sig op på kulturen, er de midler, der afsættes i de kommunale budgetter, forsvindende få.

- Der er ikke råd til mere, får vi at vide. Det rammer alle, og det er svært at overbevise politikerne om, at kultur altså er mere end frikadeller og kolonihaver, konstaterer Lisbeth Ivanhoe.

Simon Lundvig nikker - og indrømmer gerne, at han aldrig har været god til "udgiftsneutrale drømme", som han siger.

- Men, tilføjer han, det er da underligt, at der altid er råd til at redde nogle banker, som har opført sig uansvarligt, eller til at sende danske soldater i krig i en fjern verdensdel.

Horsens' kulturelle hjemmebryg er ved at miste styrken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce