Horsens har sin andel i historien om Danmarks eneste modtager af Nobels fredspris

Fredrik Bajer fotograferet i Horsens i 1865. Hans sidste tid som officer i hæren havde han i byen, hvor hans dragonregiment fik sin base efter nederlaget i 1864-krigen. Kort efter blev han afskediget og som mange andre soldater sendt hjem. Fredrik flyttede til København og ernærede sig i tiden efter som underviser. Illustration fra bogen

Horsens har sin andel i historien om Danmarks eneste modtager af Nobels fredspris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra 1872 og en snes år frem var Fredrik Bajer Horsens' repræsentant på tinge. Ny bog fortæller historien om hans utrættelige arbejde for fredssagen.

Horsens: Danmark har scoret 11 Nobelpriser. I litteratur, i fysik, kemi og medicin. Men kun én gang den fornemme fredspris.

Det skete i 1908, da Fredrik Bajer fik prisen sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson som påskønnelse for deres arbejde i fredssagens tjeneste.

Og dén historie har Horsens sin andel i.

Nu får Fredrik Bajer sat et minde i form af bogen "Fredrik og Matilde" - sidstnævnte hans kone, som var en af kvindebevægelsens pionerer.

Bag værket står historikeren Ole Mortensøn, som interesserede i forvejen vil kende for en række kulturhistoriske udgivelser.

Den ældre Fredrik Bajer. Han sidder ved sit skrivebord på Christiansborg, hvor han var sekretær for Folketingets interparlamentariske gruppe - en gruppe, som arbejdede for fred. Første Verdenskrig viste, at opgaven var vanskelig. Illustration fra bogen
Den ældre Fredrik Bajer. Han sidder ved sit skrivebord på Christiansborg, hvor han var sekretær for Folketingets interparlamentariske gruppe - en gruppe, som arbejdede for fred. Første Verdenskrig viste, at opgaven var vanskelig. Illustration fra bogen

Bud til os i dag

Fredrik Bajer skrev selv en biografi, som hans søn Asfred fik udgivet i 1909. Men, mener Ole Mortensøn, selvbiografien om det "unikke parløb" mellem Fredrik og Matilde er aldrig skrevet. Samtidig har deres liv og handlinger "bud til os i dag", og det, de kæmpede for, er stadig værd at kæmpe for.

Så beretningen begynder i 1837, da Fredrik Bajer blev født i Vester Egede, en lille landsby mellem Vordingborg og Køge, og slutter med først Fredriks død i 1922, derefter Matildes død i 1934.

Spændt ud mellem disse årstal ligger histiorien om en ung mand, som først uddannede sig til officer, men ikke fandt sig til rette i hæren. I stedet gik han ind i politik, var fra 1872 til 1895 medlem af Folketinget, hvorefter han helligede sig det arbejde i fredssagens tjeneste, som udløste Nobelprisen i 1908.

Matilde var hans trofaste støtte undervejs, samtidig med at hun kæmpede på kvindefronten og bl.a. var med til at sikre, at kvinderne i 1915 fik stemmeret.

Sammen var de - med Ole Mortensøns ord - "to idealistiske mennesker i medgang og modgang i en tid fyldt med forandringer og politisk og socialt røre".

Matilde fotograferet i 1864. Da havde hun og Fredrik kendt hinanden længe. De blev dog først gift i 1867. Illustration fra bogen
Matilde fotograferet i 1864. Da havde hun og Fredrik kendt hinanden længe. De blev dog først gift i 1867. Illustration fra bogen

Gemt bag Bavnehøj

Horsens og Fredrik Bajer kom i nærkontakt første gang under krigen i 1864. Som officer ledede han en mindre gruppe dragoner. Med kun fire-fem mand besatte han Bavnehøj ved Egebjerg og fik det over for de fremrykkende tyske tropper til at se ud, som om der skjulte sig en større styrke bag bakken. En begivenhed, som i dag mindes med en sten på højen.

Ryet fra dengang kom ham til gavn, da han i 1872 stillede op for Venstre til rigsdagsvalget i netop Horsens-kredsen. Det lykkedes ham at blive valgt.

De følgende 20 år stod Fredrik Bajer stærkt i kredsen og hentede stemmer fra både Venstre og fra byens socialdemokrater. Men i begyndelsen af 1890'erne blev han svækket af dels intern uenighed i Venstre, dels af at de lokale socialdemokrater fandt sammen om deres egen kandidat, og ved valget i 1895 rakte stemmerne ikke til et genvalg.

Økonomisk tryghed

I årene efter koncentrerede Fredrik Bajer mange af sine kræfter om fredsarbejdet. Drivkraften var idealisme og overbevisning, for han og Matilde havde ikke mange penge. Først Nobels fredspris og ikke mindst de 70.000 kr., der fulgte med, gav parret den økonomiske tryghed, de længe havde savnet.

På bogens afsluttende sider undrer Ole Mortensøn sig over, at der er skrevet så lidt om Fredrik og Matilde, "skønt resultaterne af deres mange års slidsomme og tålmodige arbejde ikke er til at overse", som han noterer.

Det kan bl.a. aflæses af, at Fredsbureauet - officielt Bureau Internationale de la Paix - som Fredrik Bajer grundlagde, stadig eksisterer som verdens ældste fungerende internationale fredsorganisation.

Ole Mortensøn trækker også linjerne op til FN og EU, grundlagt "på de erfaringer, som fredsbevægelsen havde opbygget". og han slutter bogen med disse ord: "Lighed, frihed, fred og fællesskab var og er ingen selvfølge, det skal der kæmpes for ... også her i det 21. århundrede."

"Fredrik og Matilde - Kvindebevægelsens og fredsbevægelsens pionerer" er udgivet af Gads Forlag.

Horsens har sin andel i historien om Danmarks eneste modtager af Nobels fredspris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce