Horsens-firma vokser: Tadaa... her er et bud på fremtidens bilisme

Man booker en Tadaa-bil for en kort lejeperiode eller via abonnement. Erfaringen er, siger forretningsudvikler Anker Hedegaard, at brugerne ikke nødvendigvis lægger stor vægt på klimavenligheden, men tilgængelighed og en fleksibel løsning. For de boligforeninger og andre, der i samarbejde med Tadaa stiller bilerne til rådighed for borgere i forskellige dele af landet, er klimavenlighed imidlertid et stort emne. PR-foto: Tadaa

Horsens-firma vokser: Tadaa... her er et bud på fremtidens bilisme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klimavenlig el-delebil på abonnement er vokset til store dele af Jylland og Fyn.

Horsens: Du abonnerer måske på en avis eller får måltidskasser ind ad døren hver uge. Måske har du månedskort til et fitnesscenter eller klippekort til bus. Hvorfor ikke også abonnere på klimavenlig trafik?

Det spørgsmål er det Horsens-baserede start up-firma Tadaa i gang med at gøre en forretning ud af.

Firmaet, der slår sig op på et koncept, hvor man via app kan abonnere på råderet over klimavenlige elbiler, sendte sine første biler på gaden i 2016.

Dengang var der syv køretøjer i Solbjerg og Aalborg. I dag er der 100 fordelt fra Frederikshavn i nord over Fyn til Nordborg på Als i syd, forklarer forretningsudvikler Anker Hedegaard om det tre år gamle firmas vokseværk.

- Vi begyndte at banke på døre i 2016. Nogle sagde "kom ind", andre ikke, men tiden har arbejdet for os, og nu får vi dagligt henvendelser fra folk, som gerne vil have delebiler. Det kan f.eks. være via boligforeninger, grundejer- og gadeforeninger, hvor man går sammen. Vi tillader os at tro, at vi er blevet mere kendte, siger han.

P.t. får Tadaa tre nye slutbrugere på kundelisten om dagen, og den udvikling er tilfredsstillende, siger Anker Hedegaard om det bud på fremtidens bilisme, firmaet gerne vil være.

Tadaa i Horsens
Tadaa har fire holdepladser i Horsens, hvor brugerne kan hente en bil:Vitus Bering Innovation Park - Kollegievænget 16

Forum Horsens - Langmarksvej 53

Rådhuset - J. Chr. Juliussens Vej (biler er reserveret til personale i Horsens Kommune i rådhusets åbningstid. For alle andre er der mulighed for booking eftermiddag, aften, weekend og helligdage)

Høegh Guldbergs Gade - Høegh Guldbergs Gade 18

Konceptet:

Man kan leje en elbil på timebasis, eller man kan tegne et abonnement med et vist antal køretimer inkluderet hver måned.

Tadaa bruger kun elbiler. El-leverandøren har forpligtet sig til at levere klimavenlig strøm til de ladestationer, Tadaa stiller til rådighed.

Bil nummer halvanden

Ideen bag Tadaa er ikke at være et direkte alternativ til kollektiv trafik eller folks egne biler, men et supplement.

Det kan f.eks. være for unge i byerne, som langt hen ad vejen klarer sig med cykel, tog og bus, men har brug for at have en bil i baghånden. Andre kunder kan være det ældre par, der har solgt villaen og er flyttet i lejlighed og ikke gider bøvlet med parkering, mens andre igen kan være bilejere med behov for det, Anker Hedegaard kalder "bil nummer halvanden" - ikke "bil nummer to".

Verden ændrer sig

Når kunderne skal bruge en elbil, booker og betaler de via en app, kører deres tur og stiller bilen tilbage samme sted, så andre Tadaa-brugere i nærområdet kan overtage den.

Anker Hedegaard vurderer, at Tadaa som koncept indtil videre er unikt herhjemme. Abonnement-systemet og klima-profilen, der bl.a. hægtes op på, at det selskab, der leverer strøm til ladestanderne, garanterer miljøvenlig elproduktion, er der ikke andre, der brander sig på i samme grad, forklarer han.

Konkurrencen kommer dog formentlig op i gear i takt med udviklingen inden for deleøkonomi og el-biler, spår forretningsudvikleren.

- Man vil komme til at se mere til os, men også alternativer. Både bilimportører og andre forretninger har fundet ud af, at verden ændrer sig, så der vil komme mere deleøkonomi og på sigt også selvkørende biler, som er noget, vi også håber at kunne arbejde med, siger han og uddyber, at ambitionerne med selvkørende biler ikke er nært forestående - men dog realistiske.

Tadaa, som har base i Vitus Bering Innovation Park på Chr. M. Østergaards Vej, er 100 procent ejet af foreningen Insero Horsens, der bl.a. investerer i "grønne" iværksættere og virksomheder inden for it og software.

Tadaa blev fremhævet som et af de positive bidrag i Inseros 2017-regnskab, men de konkrete tal i regnskabet ønsker Anker Hedegaard ikke at gå nærmere ind på for nuværende.

- Omsætning i kroner og øre er noget, der bliver mere interessant på sigt. Det, vi pejler efter nu, er primært at få brugere på bilerne, så de bliver rentable. Men vi er en traditionel start up og ved, at tingene tager tid, siger han.

Horsens-firma vokser: Tadaa... her er et bud på fremtidens bilisme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce