Horsens beholder nyt Aros-rugbrød: Kun Aarhus får det originale tilbage

Bagermester Michael Spottag udviklede sammen med sit personale Aros-rubrødet for ca. 20 år siden. Nu skal han igen have fat i den opskrift, som blev brugt frem til Langenæs Bageriets sammensmeltning med Lagkagehuset. Foto: Flemming Krogh

Horsens beholder nyt Aros-rugbrød: Kun Aarhus får det originale tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter massiv kritik af ny udgave af klassisk rugbrød, vender Lagkagehuset tilbage til den originale Langenæs-udgave af Aros-rugbrødet. Men det gælder ikke i Horsens.

Horsens: Kunder i de tidligere afdelinger af Langenæs Bageriet, som sidste år blev overtaget af Lagkagehuset, kan nu igen købe det Aros-rugbrød, de kender.

Det gælder dog kun i Aarhus - ikke i de tidligere Langenæs-afdelinger i Vejle og Horsens.

- Vi genintroducerer det klassiske Aros-brød i Aarhus, lyder det blandt andet i et opslag på Facebook-siden for Lagkagehusets Langnæs-afdeling.

- Der er taget beslutning om at starte op i Aarhus, og så må vi se, hvordan reaktionerne er, forklarer Lagenæs-afdelingens bagermester, Michael Spottag, som udviklede rugbrødet sammen med sit personale for omkring 20 år siden.

Efter sammensmeltningen valgte Lagkagehuset at beholde en række af de mest populære produkter fra Langenæs Bageriet, herunder Aros-rugbrødet. Men brødet ændrede karakter, konstaterede trofaste kunder.

Klager mest i Aarhus

Lagkagehuset har vedholdende forsvaret, at man brugte den samme opskrift - dog med Lagkagehusets surdej og dog med økologiske ingredienser.

Efter en tid med regulær shitstorm mod Lagkagehuset og blandt andet en episode, hvor en kunde kastede det falske Aros-rugbrød efter en ekspedient, har kæden nu besluttet at gå tilbage til den helt originale Aros-opskrift - men atlså kun i de fire Aarhus-afdelinger, som tidligere var Lagenæs Bageriet, plus de øvrige tre Aarhus-afdelinger af Lagkagehuset.

De to tidligere Langenæs-afdelinger i Horsens og Vejle beholder den ny udgave af rugbrødet, som også kan købes i landets øvrige afdelinger af Lagkagehuset.

- Klagerne over Aros-rugbrødet har vi stort set kun oplevet i Aarhus, siger Lagkagehusets adm. direktør John Tønnes.

- Men det hænger nok sammen med, at Aros jo er et brød, der er lavet i Aarhus til aarhusianerne og helt præcist blev bagt for første gang på Langenæs Allé for mange år siden. Det ER et Aarhus-brød. Det er også baggrunden for, at det klassiske AROS-rugbrød fra lørdag bliver bagt til de syv Lagkagehuse i Aarhus.

- I Horsens kan man fortsat få det økologiske Aros-rugbrød, der har fået en rigtig flot modtagelse i alle vores butikker i hele landet, siger direktøren.

Horsens beholder nyt Aros-rugbrød: Kun Aarhus får det originale tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce