Horsens-bageri modtager trusselsbrev: Det er en ubehagelig situation

Lantmännen Unibake i Horsens, der er arbejdsplads for cirka 250 ansatte, modtog i starten af april et trusselsbrev. Foto: Melissa Ørnstrup

Horsens-bageri modtager trusselsbrev: Det er en ubehagelig situation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lantmännen Unibake Danmark, der har hovedsæde i Horsens, modtog i starten af april et trusselbrev.

Horsens: Overfør 300.000 euro, eller jeres fødevareprodukter vil blive forgiftet.

Sådan lød indholdet i et trusselsbrev, virksomheden Lantmännen Unibake Danmark, modtog på sit hovedsæde i Horsens i starten af april.

Det bekræfter virksomhedens kommunikationsdirektør Tine Greve.

- Efter at have modtaget brevet tog vi kontakt til politiet, og siden da har vi samarbejdet med politiet og fødevaremyndighederne. Det er en ubehagelig situation for os, men det er ikke noget, der påvirker, hvordan vi drifter vores forretninger, siger Tine Greve.

Inden onsdag var det kun en snæver personkreds i Lantmännen Unibake, der havde kendt til trusselbrevet, men efter politiet onsdag gik ud med nyheden om, at en række virksomheder i Danmark og udlandet har modtaget trusselsbreve fra Belgien, heriblandt Danish Crown, valgte Lantmännen Unibake også at dele sin sag med ansatte og offentlighed.

- Politiet behandler det som en kriminalsag, og det er grunden til, at vi ikke har været eksplicitte omkring det, før politiet selv gik ud og fortalte om det, siger Tine Greve.

Vores medarbejdere har førsteprioritet, og vi gør alt for sikre dem. Så jeg skulle mene, at alle føler sig sikre.
Tine Greve

Skærpet sikkerhed

Trusselsbrevet har ført til et øget sikkerhedsniveau på Lantmännen Unibakes fabrikker.

- Som virksomhed har vi i forvejen højt fokus på sikkerhed på vores anlæg og i forhold til medarbejdere og forbrugere. Efter at have modtaget trusselsbrevet har vi lavet en ekstraordinær sikkerhedsvurdering, og det har givet anledning til ekstra stramninger og skærpelser af sikkerheden, siger Tine Greve.

Ligesom offentligheden fik størstedelen af de cirka 250 medarbejdere på fabrikken i Horsens først besked om truslen onsdag, men det har ifølge Tine Greve ikke givet anledning til utryghed.

- Vores medarbejdere har førsteprioritet, og vi gør alt for sikre dem. Så jeg skulle mene, at alle føler sig sikre, siger hun.

Forbrugere kan føle sig sikre

Også forbrugere kan føle sig trygge ved at købe virksomhedens produkter, vurderer kommunikationsdirektøren.

- Som forbruger kan man føle sig sikker ved at købe og spise vores produkter. Og man kan være sikker på, at skulle det forholde sig anderledes, er vi og fødevaremyndighederne de første til at melde det ud, siger Tine Greve.

Lantmännen Unibake står bag brød-brandsene Hatting og Schulstad.

Horsens-bageri modtager trusselsbrev: Det er en ubehagelig situation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce