Horsens Bygger i 2018 skal ligge på ny udstykning i sydbyen

Med udsigt til Det Blå Vandtårn og med den nyindviede omfartsvej i ryggen præsenterede borgmester Peter Sørensen den kommunale udstykning i sydbyen, som bliver til byggegrunde. Byggeudstillingen Horsens Bygger har købt de første syv grunde til næste års udstilling. Repræsentanter fra de syv byggefirmaer, der er med igen i år, var mødt op, og de fik stor tak af borgmesteren for deres rolle i, at Horsens år efter år kan præstere en byggeudstilling. Foto: Lars Juul

Horsens Bygger i 2018 skal ligge på ny udstykning i sydbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

26 nye byggegrunde kommer snart til salg i Tyrsted, nord for den nyindviede omfartsvej. De første syv grunde er solgt til byggeudstillingen Horsens Bygger, og de resterende grunde sættes til salg, når byggeudstillingen åbner til foråret.

Horsens: Næste års lokale byggeudstilling - Horsens Bygger 2018 - slås op på en helt ny udstykning i sydbyen.

Det blev afsløret på et pressemøde fredag eftermiddag i den fri natur foran det blå vandtårn på Ørnstrup Møllevej. Her - syd for Ørnstrup Møllevej og nord for den nyindviede omfartsvej, Ringvej Syd - har Horsens Kommune udstykket et areal til 42 byggegrunde.

I første omgang udbydes 26 byggegrunde til salg, og de syv er solgt til byggeudstillingen. De øvrige 19 sættes først til salg næste forår, fortæller Horsens Kommunes salgskonsulent Mette Munk, som oplever stor interesse for grundene.

- Det er næsten dagligt, at jeg får henvendelser fra interesserede, siger hun.

Byggemodningen er allerede godt i gang, og det forventes, at byggefirmaerne kan gå i jorden omkring 1. oktober - tidsnok til at kunne præcentere syv færdige huse i forskellige udgaver, når byggeudstillingen - tradtionen tro - åbner skærtorsdag.

De er med i 2018
Finn Mortensen HuseHuscompagniet

Eurodan Huse

Hybel

Menzer & Kristensen

Milton Huse

Vesterbo Huse

Godt for hele kommunen

Horsens Byggers 2017-udgave i Bygholm Bakker har siden påske trukket 20.000-25.000 gæster indenfor, vurderer EDC-mægler Alex Mandrup, der står i spidsen for fremvisning og salg af husene.

Udstillingen er åben hver søndag helt frem til 29. oktober, og den er stadig godt besøgt, fortæller han.

- Men vi jo nødt til at tænke på næste års udstilling i god tid. Især fordi der er rift om så gode byggegrunde, siger han.

En perle af et område, lød en begejstret reaktion fra borgmester Peter Sørensen (S), der til pressemødet hilste på repræsentanter fra de deltagende byggefirmaer: Huscompagniet, Hybel, Eurodan Huse, Vesterbo Huse, Menzer & Kristensen, Milton Huse og Finn Mortensen Huse.

- Tak, fordi I har lyst til at være med, sagde borgmesteren til hele holdet.

- Dét at have en byggeudstilling år efter år er unikt, og i en kommune, hvor der bliver solgt så mange parcelhuse, er en byggeudstilling med til at udvikle hele kommunen. Og det kan kun lade sig gøre, fordi I år efter år stiller op. Jeg ser frem til at se jeres byggerier og håber, at de giver en masse borgere lyst til at bygge - helst i Horsens, men det er også okay, hvis det er et andet sted i Østjylland, sagde borgmesteren.

I den forbindelse fik forsamlingen sig en snak om, at man i Horsens får meget for pengene.

Prisen på grundene er ikke politisk besluttet endnu, men Mette Munk forventer et prisleje omkring 800.000 kr, siger hun.

- En grund, der ville koste halvanden-to mio. kr. i Aarhus, fås i Horsens for under en million, sagde en af bygherrerne.

Horsens Bygger gennem årene
Her har der været holdt Horsens Bygger gennem årene:1976 Husoddebakken, Stensballe

1977 Krokusvej, Tyrsted

1978 Egesholm, Egebjerg

1980 Plantagen, Stensballe

1986 Charlotteparken (første etape af udstykningen)

1987 Charlotteparken (anden etape af udstykningen)

1988 Lindholm, Torsted

2005 Erantisvej, Tyrsted

2006 Risengård, Stensballe

2007 Amballegård, Stensballe

2008 Hyldeblomsten, Torsted

2013 Hovvænget, Lund

2014 Fruens Bøge, Lund

2015 Hovvænget, Lund

2016 Kornblomsten, Tyrsted

2017 Billes Have, Bygholm Bakker

Altid nye finesser

De syv byggefirmaer vil præsentere hver sit bud på det ideelle parcelhus.

- Bliver det nyt i forhold til den nyværende udstilling i Bygholm Bakker?

- Det er måske lidt som med nye bukser. Udgangspunktet er det samme, men der er altid nye finesser, blev repræsentanterne enige om.

Og netop finesser har vundet indpas i tidens positive marked, fortæller de.

- Vi ser, at bankerne i dag er mere villige end for tre-fire år siden til at bevilge de sidste 100.000 kr. Folk får lov at købe de sidste finesser til, forklarer Jens D. Olesen fra Huscompagniet.

Samtidig skal der til et nyt hus i dag afsættes færre penge til både forbrug og vedligehold, og det er også med til at forstærke købekraften og hæve kontrakt-summerne, var der enighed om.

Tidens trends er forholdsvis store huse - 150-190 kvm - godt med lysindfald, ventilation, større køkken-alrum, mindre stuer og ekstra rum som f.eks. multirum til børnene, depot- eller viktualierum.

Horsens Bygger i 2018 skal ligge på ny udstykning i sydbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce