Horsens Bygger: Klimahensyn møder 70'er-stil

Det er syvende gang siden finanskrisen, at der bliver holdt Horsens Bygger, som blev arrangeret første gang i 1972. Foto: Søren E. Alwan

Horsens Bygger: Klimahensyn møder 70'er-stil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggefirmaerne, der er repræsenteret ved årets Horsens Bygger-udstilling, har forsøgt sig med anderledes løsninger end de traditionelle, fortæller arrangør.

Horsens: Klimahensyn møder 70'er-stil, når den traditionelle Horsens Bygger-udstilling åbner på Renrosen i Tyrsted skærtorsdag i påsken.

Det varsler Alex Mandrup, indehaver af EDC Ejendomscentret i Horsens, der er udstillingens arrangør.

Ifølge Alex Mandrup er årets udstilling således præget af huse, der imødekommer alle de moderne hensyn til miljø og bæredygtighed, men som samtidig skuer baglæns i tiden, når det kommer til indretningen.

- Alle husene er bygget energivenligt og i vedligeholdelsesfri materialer, men det er ikke bare lange, lige huse. Byggefirmaerne har forsøgt sig med andre løsninger end de traditionelle, som blandt andet kommer til udtryk i alkover, nye slags gulve og 70'er-farver, siger Alex Mandrup.

Det er EDC Ejendomscentret, hvor Alex Mandrup er indehaver, der arrangerer Horsens Bygger. Foto: Søren E. Alwan
Det er EDC Ejendomscentret, hvor Alex Mandrup er indehaver, der arrangerer Horsens Bygger. Foto: Søren E. Alwan

Gang i farverne

Husene er grå og jordfarvede uden på, men indenfor er der ifølge Alex Mandrup mere gang i farverne.

- De seneste år, har grå været populært, men på årets Horsens Bygger ser vi større brug af farver. Det kan være en hel væg i et køkken, der har fået en 70'er-farve, siger Alex Mandrup.

Foruden husene vil udstillingens gæster kunne få inspiration til indretning. Alle huse er nemlig fuldt møbleret.

- Det betyder, at der ikke kun er noget at komme efter for nybyggerne, men også for folk, som søger inspiration til, hvordan de skal indrette deres hjem, siger Alex Mandrup.

Horsens Bygger åbner torsdag 18. april klokken 13.

Horsens Bygger: Klimahensyn møder 70'er-stil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce