Henrik Dam tabte stemmer i Horsens - men er nr. to i Østjylland

Henrik Dam Kristensen (S) er som ventet klar til en ny fire-årig periode i Folketinget. Arkivfoto: John Randeris

Henrik Dam tabte stemmer i Horsens - men er nr. to i Østjylland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialdemokratiets kandidat i Horsens-kredsen, Henrik Dam Kristensen, mistede 441 lokale stemmer i forhold til valget i 2015. På trods af det er han suveræn topscorer blandt de opstillede i kredsen og nummer to i Østjylland.

Horsens: Henrik Dam Kristensen (S) var igen ved onsdagens valg uden konkurrence den absolut største stemmesluger i Horsens-kredsen.

4495 personer satte deres kryds ved Henrik Dam Kristensen, der dog måtte dog lide den tort, at det var 441 færre end ved valget i 2015.

- Først og fremmest er jeg glad for at være blevet genvalgt, og at jeg nu igen får lov til at repræsentere Horsens i Folketinget, sagde han torsdag aften kort efter, at alle stemmer i Østjylland var blevet talt op.

- Hvorfor jeg har fået færre stemmer denne gang, er svært at spå om. I denne valgkamp har jeg haft en del ledelsesopgaver, der har betydet, at jeg ikke har kunnet være så meget i Horsens, som jeg kunne ønske mig. Har det spillet ind på resultatet? Det er svært at sige, konstaterede han.

I Østjyllands Storkreds fik Henrik Dam Kristensen 7450 personlige stemmer. Det rakte til en tredjeplads på den socialdemokratiske liste i Østjylland. Han blev kun overhalet af Nicolai Wammen (23.427 stemmer) og Leif Lahn Jensen (8001 stemmer).

Med listestemmer lagt til ender Henrik Dam Kristensen dog som den socialdemokrat, der har fået næstflest stemmer i Østjylland.

Besøg hos dronningen

Henrik Dam Kristensen brugte sin torsdag langt væk fra valgkredsen. Som medlem af partiets ledelse var han sammen med Nicolai Wammen på besøg hos dronning Margrethe for at anbefale sin partiformand som såkaldt kongelig undersøger.

- Jeg har været med til et utal af møder i dag. I morgen (fredag, red.) inviterer Mette Frederiksen alle partier ind til en samtale, og lørdag starter der samtaler med de partier, der rent faktisk ønsker Mette Frederiksen som statsminister, sagde han.

- Det er fantastisk at være med til. Vi arbejder på at skaffe en socialdemokratisk regering, og selv om det har været en lang valgkamp, er energien stadig i top.

Henrik Dam tabte stemmer i Horsens - men er nr. to i Østjylland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce