Helt nyt juletiltag bringer dig 22 meter op over byen: Her får Horsens et stort pariserhjul i gave

Det Store Pariserhjul på Torvet vil som på billedet fra Torvet i Nakskov stråle af julestemning og give mulighed for ganske gratis at opleve julen i Horsens fra oven. Foto: Søren Rosenberg

Helt nyt juletiltag bringer dig 22 meter op over byen: Her får Horsens et stort pariserhjul i gave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jul i Horsens bliver noget helt specielt i år, når Det Store Pariserhjul på Torvet lyser op i vintermørket og giver mulighed for ganske gratis at opleve Horsens sådan lidt fra oven.

Horsens: I december vil Horsens som sædvanlig summe af julestemning, men i år vil et 22 meter højt pariserhjul indgå som en ekstra del af julekulissen.

Borgmester Peter Sørensen hilser i en pressemeddelelse den nye julegave fra kommunen til byen velkommen:

- Jeg synes, det er alletiders med et højt og flot pariserhjul på Torvet, som kan bidrage til den gode julestemning på Søndergade - ikke mindst i år, hvor der arbejdes på højtryk for at forvandle byens gågade til et endnu mere attraktivt værested for byens borgere og handlende. Og jeg håber, at rigtig mange vil gribe chancen for at få en ekstra oplevelse med sig hjem fra årets julehandel i vores fantastiske by, siger han.

En ny vinkel

Pariserhjulet vil med sine 22 meter byde på en udsigt ud over byen, og det bliver gratis at komme med turen rundt.

Derudover byder midtbyen på mange små juleaktiviteter i december: blandt andet juletog, hestevognskørsel, Lucia-optog og nisseløjer fra Komediehusets tre drillenisser og 24 smånisser.

Pariserhjulet åbner fredag 30 november kl. 16. Herefter er det åbent alle dage kl. 12-18 indtil 21. december.

Det bliver som nævnt gratis at få en tur med pariserhjulet, men der arbejdes på at lave en ordning, så man kan reservere en billet på nettet. Der vil komme mere information fra kommunen om pariserhjulet og muligheden for reservation på Facebook.

Helt nyt juletiltag bringer dig 22 meter op over byen: Her får Horsens et stort pariserhjul i gave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce