Heart & Soul: Overvældende stor opbakning - det vil som altid gå til de der trænger allermest

Lene Kristensen fra butik Heart & Soul på Torvet kan udover penge fra støtteshow nu også glæde sig over donationer fra såvel Lions som Rotary. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Heart & Soul: Overvældende stor opbakning - det vil som altid gå til de der trænger allermest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både støtteshow og senest donationer fra såvel Lions Club som Rotary giver langt flere muligheder i år for butik Heart & Soul.

Horsens: Heart & Soul har oven i støtteshowet lørdag 1. december, der indbragte 31.600 kroner, nu også fået to øvrige donationer at glæde sig over.

Der er tale om 25.000 kroner fra Lions Club Horsens Bygholm og 30.000 kroner fra Foundation Rotary Horsens.

Det fortæller en glad Lene Kristensen fra butik Heart & Soul.

Butikken på Torvet er drevet af frivillige med salg af brugskunst, delikatesser og tøj. Donationer såvel som overskud fra butikssalg går til trængte børn i Horsens Kommune i form af blandt andet konfirmationshjælp, hjælp til at holde fødselsdag, hjælp til tøj og sko og til julehjælp - oftest i form af gaver.

Det betyder, at der nu er meget mere at gøre med til udsatte børn og unge, som vi året rundt arbejder på at kunne række en hånd.
Lene Kristensen

Mere råderum

- Det har været en usædvanlig periode for os de seneste måneder. Vi har mødt så fin og flot en opbakning, og det er vi utrolig glade for. For det betyder, at der nu er meget mere at gøre godt med til udsatte børn og unge, som vi året rundt arbejder på at kunne række en hånd og indfri et ønske for, siger Lene Kristensen.

Da hun modtog de seneste donationer, ringede hun med det samme til Horsens Kommune.

- Jeg sagde, der var tilfaldet os ekstra penge og spurgte, om der var flere børnefamilier, der kunne have brug for hjælp fra os. Julen kan nemlig være en svær periode at komme igennem, fortæller Lene Kristensen.

Ud over 2019

Gaver fra Heart & Soul lander hos børn og unge, der visiteres via deres sagsbehandler eller fagperson med indsigt i barnets forhold.

Op til jul kører forretningen blandt andet med et engletræ, hvor 300 trængte børn hver jul bliver udvalgt til at ønske en gave til en værdi af 300-500 kroner. Englekort med ønskerne bliver hængt op på et juletræ, (deraf navnet engletræ, red.) i butikken. Kunderne kan herfra vælge et ønske og derudfra købe en gave til barnet.

Lige præcist til hvilket formål den seneste pengesum vil blive brugt, kan Lene Kristensen endnu ikke sige noget om. Men det, hun kan fortælle, er, at de seneste måneders donationer, udover eventuel ekstra julehjælp, vil blive drysset ud over trængte børn og unge i løbet af det kommende år.

- Det vil som altid gå til de, der trænger allermest. Der er både tale om gaveønsker og behovsgaver som tøj og sko. Anvendt skal de i hvert fald nok blive, siger Lene Kristensen, der sammen med sit team i disse dage arbejder hårdt for at få samlet og købt julegaver ind og bragt ud.

Heart & Soul: Overvældende stor opbakning - det vil som altid gå til de der trænger allermest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce