Halvering af lægehjælp på Endelave blev en delvis ommer

Steen Thomsen (DF) kæmpede i forretningsudvalget for, at forslaget om en voldsom reducering af lægedækning på Endelave skulle behandles på ny, så beboerne på Endelave kunne blive inddraget i sagsbehandlingen, inden den blev forelagt for politikerne. Det lykkedes ikke. - Og så behandlede vi samme dag punktet: Grundprincipper for borgerinddragelse". Det er absurd, siger Steen Thomsen. Arkivfoto

Halvering af lægehjælp på Endelave blev en delvis ommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DF kæmpede for, at beslutningen om at halvere lægedækningen på Endelave skulle genbehandles i det politiske udvalg, så beboerne kunne blive inddraget. Det lykkedes ikke.

Horsens: Det er en ommer. Sådan lød det fra Steen Thomsen (DF), Horsens, som sidder i regionsrådet i Midtjylland, da udvalget for nære sundhedstilbud skulle behandle et forslag om at halvere lægedækningen på Endelave. Indstillingen fra administrationen var, at lægedækningen i otte sommeruger skulle skæres fra daglig dækning til, at der var en læge på øen én dag om ugen.

Alt sammen uden at have vendt det med beboerne på Endelave.

Han var således helt på linje med borgmester Peter Sørensen (S): Så vigtige beslutninger skal ikke foregå hen over hovedet på dem, det berører. Vel at mærke en beboerforening, som tidligere har vist sig som en både god og konstruktiv medspiller sidst, der blev skåret i lægedækningen.

Det var også den holdning, Steen Thomsen fremførte tirsdag i forretningsudvalget.

Lægedækning på Endelave
Indtil 2016 havde regionen en læge ansat på øen. Det var almindelig kendt, at man kunne besøge ham, når man ville. Stort set alle beboere var tilmeldt denne læge. Enkelte havde status som øboer, hvilket betyder, at man har ret til at opsøge en hvilken som helst læge - også selv om lægehuset har lukket for adgang.

Da lægen sagde op, blev der lægedækning to dage om ugen. Det står Falck Lægehuse for.

I dag er 129 af øens ca. 150 beboere tilmeldt Falck Lægehus (i dag Alles Lægehus).

I den nye ordning får alle øens beboere status af øboer med ret til at opsøge det lægehus på fastlandet, som de måtte ønske sig.

I dag har lægen på øen åbent to gange om ugen kl. 10-16 og kl. 8-14 næste dag. Lægen er ikke forpligtet til at tilse patienter uden for den åbningstid. I otte sommeruger er der læge hver dag.

I den ny ordning bliver der lægedækning en dag om ugen i fem-seks timer året rundt.

Lægedækningen er beregnet efter de lægebesøg, som lægen har registreret i den nuværende ordning.

Tag kontakt

- Jeg ville gerne have, at forslaget blev sendt tilbage til udvalget og behandlet på ny, så man kunne inddrage beboerforeningen. Det var der også stor opbakning til, indtil det kom frem, at det ville betyde, at den nuværende aftale skulle forlænges på de eksisterende vilkår.

Anledningen til, at lægedækningen overhovedet er på dagsordenen, er, at aftalen med Falck, udløber med udgangen af april.

- Skulle forslaget tilbage til udvalget, ville man ikke kunne nå at få sagen på plads, inden aftalen var udløbet. Derfor skulle den eksisterende aftale forlænges, indtil en ny behandling af forslaget var på plads. Det var der ikke flertal for at gøre, fortæller Steen Thomsen.

Enden på det hele blev, at forslaget blev vedtaget med forbehold fra blandt andre DF, som betingede, at forvaltningen nu skal tage kontakt til beboerforeningen og drøfte ændringen.

Forkert rækkefølge

- Vi vil sikre os, at det bliver en dialog, hvor beboerforeningen kan få reel indflydelse. Måske kunne lægen være på øen to dage i træk engang imellem, der er jo ingen, der siger, at vi skal spare det beløb, som forslaget indebærer, siger Steen Thomsen.

Den nuværende ordning koster cirka en million kroner om året - den nye ordning koster omkring det halve.

Han er glad for at beboerne liver inddraget.

- Men det er ærgerligt, at der sker i forkert rækkefølge.

Han tilføjer, at lægedækningen på Endelave og Tunø ikke er sammenlignelig. Lægedækningen på de to øer bliver efter den nye aftale ens.

- Endelave er i langt højere grad en turistø end Tunø.

Det blev således ikke en helt en ommer, som DF kæmpede for, og så vi tiden vise, hvor reel indflydelsen bliver.

Forslaget skal endeligt vedtages på det kommende møde i regionsrådet.

Halvering af lægehjælp på Endelave blev en delvis ommer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce