Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Hærværksmænd rev ugler ned på Skolestien

Øverst på Skolestien står skulpturen, der har inspireret Billedskolens elever til at kaste sig over netop ugler. Foto: Chr. Rimestad

Hærværksmænd rev ugler ned på Skolestien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Projekt fra Billedskolen fik kun få dage, før hærværksmænd slog til. Nu er billederne genskabt.

Horsens: Uglerne har det svært på Skolestien i Horsens. Faktisk kan de slet ikke få lov til at leve i fred.

Og det skaber ærgrelse på Billedskolen i Horsens, som har bragt uglerne til stien mellem Kildegade og Borgmesterbakken.

- Men det er jo risikoen, når man arbejder med street art, siger skolens leder Jannik Broz.

Han og hans unge medhjælpere har dog sørget for, at uglerne igen er på plads og vil være det efterårsferien ud.

Rødt og blå på grå sti

Uglerne på Skolestien tager afsæt i projektet "Byens glemte kunstskatte", som bl.a. har giver Triton-statuen på Andreas Steenbergs Plads selskab af et par delfiner.

Billedskolen fik 28 elever fra Langmarkskolen og Stensballeskolen til at tage afsæt i Ernst Eberleins skulptur "Ugletræ", der står på toppen af Skolestien. Det inspirerede de kreative unge til at redesigne en række færdselstavler. Pludselig dukkede en ny p-tavle med en ugle op, og et andet sted har uglerne overtaget en opfordring til at passe på skolebørnene.

Det hele kom op for en god uges tid siden og satte røde og blå farver på den grå sti - indtil hærværksmænd et par dage senere rev skiltene i stykker.

- Det er da træls, men heldigvis var det nemt igen at skrive skiltene ud, så de fleste af dem er atter på plads, siger Jannik Broz.

Nu håber han og de 28 skoleelever, at uglerne får fred, indtil Skolestien om en uges tid vender tilbage til sit vante udseende.