Granbar bygger om: De vil løfte tapas til et helt nyt niveau

Der graves på Søndergade, og Granbar har nu benyttet lejligheden til også at renovere. Derfor er den lille bar på Søndergade 15 lukket. - Men vi åbner igen med et helt nyt koncept, lover medejer Claus Hald. Foto: Anne Birch Bech-Larsen

Granbar bygger om: De vil løfte tapas til et helt nyt niveau

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den lille café på Søndergade benytter lejligheden, mens gågaden alligevel er gravet op til at bygge om og nyindrette baren, som også ændrer koncept.

Horsens: Siden årsskiftet har døren til Granbar på Søndergade i Horsens været lukket. Alt inventar er revet ud, og kaffe- og tapashungrende horsensianere har måttet finde andre steder at gå hen.

Men stedet åbner igen, lover medejer af Granbar Claus Hald.

- Vi genåbner med et helt nyt lokale, en ny terrasse, et nyt menukort og et helt nyt koncept, fortæller Claus Hald.

Han er ikke meget for at løfte sløret for detaljerne i det nye koncept, men vil gerne fortælle, at tidspunktet for renoveringen er valgt med omhu.

- Det er en oplagt mulighed for os at lukke for renovering, når der alligevel bliver gravet alle vegne rundt om os, siger Claus Hald.

Tankerne om renovering har fyldt hos Gran-folkene i et stykke tid.

- Vi skal jo udvikle os for at følge med. Vi har længe drømt om mere køkkenplads, så der er muligt for os at løfte f.eks vores tapas til et helt nyt niveau. Tapas ud af huset fylder en hel del for os i dag, og det vil vi gerne have mulighed for og plads til at bygge videre på, forklarer Claus Hald.

Fremover skal vores gæster sidde i baren. Bordene ryger for at give kokkene mere legeplads i køkkenet. Vi får et køkken, der kommer til at gå hele vejen ned gennem lokalet, hvor gæsterne kommer til at være i tæt dialog med personalet. Det stiller krav til personalet - men det er vi klar til, og vi glæder os.
Claus Hald, medejer GranBar
Gran-familien
Claus Hald, Rasmus Sandholm og Eoin Magill gik i 2010 sammen og stiftede Café Gran i Grønnegade.

I 2012 fulgte Granbar i Søndergade, og i 2015 etablerede de Møhr Steakhouse i Thonbogade.

I 2017 startede de food-truck konceptet Dining on wheels. Samme år sluttede Bryan Francisco sig til ejerkredsen.

Fokus på øl

Når Granbar genåbner, skal stedets gæster finde nye vaner.

- Fremover skal vores gæster sidde i baren. Bordene ryger for at give kokkene mere legeplads i køkkenet. Vi får et køkken, der kommer til at gå hele vejen ned gennem lokalet, hvor gæsterne kommer til at være i tæt dialog med personalet. Det stiller krav til personalet. Det er vi klar til, og vi glæder os, fortæller Claus Hald, der også varsler nye åbningstider og et kraftigt øget fokus på samspillet mellem øl og mad i den nye udgave af Granbar.

- Det kommer til at sætte sit præg på stedet, at jeg for nylig har taget en uddannelse som øl-sommelier. Og så skal samarbejdet mellem Bryan (Francisco, kok og medejer af Granbar, red.) og jeg også mere ind over menukortet, lover Claus Hald, der også erkender, at det nye fokus kommer til at gå lidt ud over Granbars ry som et godt kaffested.

- Fremover bliver der mere fokus på maden og på bar-delen. Kaffen træder lidt i baggrunden, siger han.

Kæmpe sejl på vej

Også uden for Granbars lille lokale vil der ske ændringer. En ny terrasse bliver sat op på Søndergade - lidt smallere end i dag, men til gengæld lidt længere -, og Granbar har af kommunen fået lov til at skærme terrassens gæster med et kæmpe sejl.

- Det kommer til at skærme for sol og vind, og det kan drejes. Det er noget, vi har set i udlandet, og vi tror, det bliver rigtig godt også på gågaden i Horsens, siger Claus Hald.

Om det bliver om to eller tre måneder, Granbar igen slår dørene op, er uvist. Det vigtigste er, at åbningen kommer til at ske samtidig med, at den nye gågade også er klar.

- Vi åbner igen, når gågaden er klar. Og når vi er klar. Vi går ikke på kompromis med tiden. Det kommer formentlig til at ske i løbet af foråret, nærmere kan jeg ikke komme det endnu, siger Claus Hald.

Granbar bygger om: De vil løfte tapas til et helt nyt niveau

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce