Græskar-mad hitter hos skolebørn i Horsens

Tårerne trillede hos drengene Nicolaj Berg Kobberø på 10 og Alan Pawe Ceszcz på 11 fra 5.i på Horsens Byskole afd. Fussingsvej, da de onsdag prøvede kræfter med græskarrisotto med svitsede løg. Foto: Morten Pape

Græskar-mad hitter hos skolebørn i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Græskarboller, græskarsuppe og græskarrisotto. Børnene i 5.i på Horsens Byskole afdeling Fussingsvej er efterhånden garvede græskarkendere, de har nemlig den orange grøntsag på skoleskemaet.

Horsens: I tre uger er har græskar været temaet for hjemkundskabsundervisningen i 5.i. Og det har givet nogen udfordringer at lære at lave mad med den orange klump.

- Det er svært at skære i græskar, de er meget hårde, men smagen er god - sådan friskagtig, lyder det fra 11-årige Aliyah Adsbøl. Hun er en af dem, som faktisk er vant til at lave mad derhjemme, alligevel har madlavningen i skolen givet mere rutine.

- Jeg har lært, at man selv kan bestemme, hvad der skal i af krydderier. Det turde jeg ikke før, men så fandt jeg ud af, at det faktisk smager godt, forklarer hun.

Det er svært at skære i græskar; de er meget hårde. Men smagen er god - sådan friskagtig,
Aliyah Adsbøl 11 år og elev i 5. I
11-årige Anthony Coblavie har lavet mad med sine forældre, siden han var lille, men aldrig græskarrisotto, som er i gryden. Foto: Morten Pape
11-årige Anthony Coblavie har lavet mad med sine forældre, siden han var lille, men aldrig græskarrisotto, som er i gryden. Foto: Morten Pape

Madkasser er god inspiration

I dag er der risotto på skemaet, og for en gang skyld er det ikke hjemkundskabslærer Jannie Kofoed, som har bestemt menuen. I stedet er det måltidskasser fra projektet GoCook, som coop lancherer for at gøre danske børn til bedre kokke end deres forældre.

- Det er et rigtig godt projekt. Kasserne kommer ikke bare med opskrifter og ingredienser, der er også undervisningsmateriale, og børnene kan hente en app, hvor de kan få vist små videoer med, hvordan man gør. Det er rigtig godt for de børn, som har læsevanskeligheder og måske kan have svært ved at læse en opskrift, forklarer Jannie Kofoed.

Og netop det med videoerne har 5.i taget til sig. Rundt omkring ved komfurerne står smartphones med stopure og instruktionsvideoer, men alligevel kan der godt være brug for lidt voksenassistance.

- Er det her 12 deciliter? Er der for meget mel i dejen? Hvad skal jeg svitse med? Spørgsmålene er mange, og Jannie Kofoed svarer på de fleste.

- Jeg prøver ikke at nurse dem for meget, for det er vigtigt, at de lærer det. I en hverdag har forældrene tit ikke tid til at have børnene med i køkkenet, for det tager dobbelt så lang tid. Her får de noget grundlæggende viden og måske mere lyst til at hjælpe mor og far derhjemme, lyder det.

Der var græskar på menuen til hjemkundskab i 5.i på Horsens Byskole afd. Fussingsvej. Foto: Morten Pape
Der var græskar på menuen til hjemkundskab i 5.i på Horsens Byskole afd. Fussingsvej. Foto: Morten Pape

Løgene er det værste

Tårerne triller hos drengene Nicolaj Berg Kobberø på 10 og Alan Pawe Ceszcz på 11. De er i fuld gang med at skære løg, og det driller lidt, når man ikke er vant til at stå bag kødgryderne.

- Det er ikke lige det letteste at lave mad. Løgene er det mest irriterende. Jeg laver ikke mad hjemme, men jeg synes, det er sjovt at lave mad i skolen, og man bliver bedre til det, lyder det fra Nicolaj Berg Kobberø, og Alan Pawe Ceszcz er enig:

- Jeg er heller ikke vant til at lave med hjemme, men det er sjovt at lave mad med noget nyt som græskar, siger han.

Mere rutineret er 11-årige Anthony Coblavie, som også er i gang med løgene. Han bliver dog alligevel i tvivl, da der opstår diskussion om, hvorvidt det var en eller to bouillonterninger, som skulle i risottoen.

- Der står to i opskriften, så jeg putter to i. Jeg er faktisk vant til at lave mad hjemme, der laver vi mad fra Ghana, hvor jeg kommer fra, og jeg har også lavet mad med græskar før, siger han og fortsætter:

- Men jeg har ikke lavet risotto før. Det er næsten ikke svært, det er faktisk sjovt.

I Horsens kommune er knap 70 klasser fordelt på 14 skoler med i projektet GoCook, og for Jannie Kofoed, som står for projektet på sin skole, er der ingen tvivl om, at det er med til at give børnene nye, gode madoplevelser.

- Det er gode opskrifter, som er lavet til børn, og her på skolen har vi hentet fem kasser. Jeg siger ikke nej til inspiration og gode ideer, så vi skal da helt sikkert være med igen.

Ud over opskrifter på papir kunne eleverne benytte app'en, som hører til madprojektet GoCook, som klassen bliver undervist i. Foto: Morten Pape
Ud over opskrifter på papir kunne eleverne benytte app'en, som hører til madprojektet GoCook, som klassen bliver undervist i. Foto: Morten Pape
En af de mange valgmuligheder med græskar var boller, som eleverne i 5.i prøvede kræfter med i hjemkundskabsundervisningen. Foto: Morten Pape
En af de mange valgmuligheder med græskar var boller, som eleverne i 5.i prøvede kræfter med i hjemkundskabsundervisningen. Foto: Morten Pape

Græskar-mad hitter hos skolebørn i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce