Godt nyt til de lækkersultne: Nyt ishus er åbnet i sydbyen

Takeaway-grillen Guldhammers på Firkløvervej har udvidet med et ishus, der satser på de lokale borgere som kunder frem for turister. Privatfoto

Godt nyt til de lækkersultne: Nyt ishus er åbnet i sydbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indehaverne bag takeaway-grillen Guldhammers på Firkløvervej 2 i Horsens har åbnet ishus i forlængelse af deres grillhus.

Horsens: Går man rundt i sydbyen og føler sig lidt lækkersulten, har man fra denne sommer kunnet svinge vejen ind forbi takeaway-grillen Guldhammers på Firkløvervej.

Her har stedets indehavere, Steen og Louise Guldhammer Pedersen, nemlig valgt at supplere deres foretagende med et ishus.

- Vi synes, der er et marked for det i sydbyen, også selvom området ikke på nogen måde er turistpræget. Derimod henvender vi os til de lokale borgere, fortæller Steen Guldhammer Pedersen.

Med hjemmelavet guf

Steen Guldhammer Pedersen har et stykke tid tænkt på at åbne et is-udsalg i sydbyen, og det er nu realiseret med såvel kugleis i 18 forskellige varianter som softice - alt sammen med muligheden for at få en portion guf serveret oven på isen.

- I begyndelsen købte vi guf. Men på opfordring fra kunderne laver vi nu selv den del. Vi har fundet ud af, at det giver den bedste smagsoplevelse, siger Steen Guldhammer Pedersen.

Guldhammers blev etableret i 2016 af Steen og Louise Guldhammer Pedersen. Parret har også tidligere drevet erhverv, men nærede et stort ønske om igen at blive selvstændige.

Derfor slog de til i 2016, da muligheden her bød sig for at åbne et grillhus i sydbyen.

- Det er det helt rigtige valg for os, vi trives godt med forretningen, og den er i en god udvikling - nu også med is på menuen. Det passer ret naturligt ind alt sammen, siger Steen Guldhammer Pedersen

Han kan oven på højsommeren gøre sin første status over isboden:

- Generelt er det gået fint. Men vi ligger nok lidt under de forventninger, vi havde. Vores udgangspunkt har været vejret fra sidste sommer. Af den grund har vores forventninger naturligvis ikke kunnet leve helt op til vores mål. Men det ser nu alligevel ganske fornuftigt ud alt sammen, siger Steen Guldhammer Pedersen.

Godt nyt til de lækkersultne: Nyt ishus er åbnet i sydbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce