Godt nyt i psykiatrien: Horsens har landets mest tilfredse akutte patienter

Regionspsykiatrien i Horsens scorer højt på patienternes generelle oplevelse af behandlingen - både på sengeafsnittene og i den ambulante behandling. Det viser den nyeste landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser i psykiatrien. Arkivfoto

Godt nyt i psykiatrien: Horsens har landets mest tilfredse akutte patienter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ny, landsdækkende undersøgelse af patienternes oplevelser af den behandling, de får i psykiatrien, giver et kæmpe klap på skulderen til behandlingen i regionspsykiatrien i Horsens.

Horsens: Patienter i Regionspsykiatrien i Horsens har givet afdelingen et stort skulderklap i den nyeste undersøgelse af patienternes oplevelse af deres forløb i psykiatrien.

Undersøgelsen omfatter en stribe spørgsmål. Den lokale afdeling scorer samlet set over landsgennemsnittet i alle spørgsmål, når det gælder den ambulante behandling, og det ambulante team for angst udmærker sig i særklasse.

På sengeafsnittene giver de indlagte patienter den lokale psykiatri højere score end landsgennemsnittet i de fleste spørgsmål. Allerbedst score har sengeafsnittet O2 fået.

De flotte resultater glæder ledelsen.

- Jeg er meget stolt af det flotte resultat, men selvfølgelig allermest glad for, at patienterne i det store hele oplever, at de får en god og professionel behandling, siger ledende oversygeplejerske Kirsten Gjernø Yde.

LUP
Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP). Ambulante og indlagt patienter i psykiatrien har i en afgrænset periode i løbet af 2018 fået et spørgeskema med en række spørgsmål om forløbet på hospitalet.

Det er for eksempel:
  • Tog personalet godt imod dig, var der en god omgangstone mellem dig og personalet, har du fået det bedre af behandlingen, er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev indlagt og frem til din udskrivelse.
  • LUP Psykiatri er en national spørgeskemaundersøgelse, der gennemføres årligt på vegne af de fem regioner og Danske Regioner. Hvert tredje år inkluderer undersøgelsen også pårørendes oplevelser.


Læs hele undersøgelsen på www.patientoplevelser.dk.

Kulturændring giver pote

- Jeg lægger særlig vægt på, at patienterne giver udtryk for, at de føler sig godt modtaget og inddraget i beslutninger om deres udredning og behandling. At der er en god omgangstone, og de kan tale åbent med personalet om det, der er vanskeligt, siger Kirsten Gjernø Yde.

Psykiatrien i Horsens har de seneste tre-fire år har arbejdet målrettet med en kulturændring.

- Målet har netop været at skabe et miljø, hvor både patienter og personale føler sig trygge, og hvor sikkerheden er i top. Et miljø, hvor vi udlever vores værdier om ordentlighed, imødekommenhed og fleksibilitet.

Den flotte vurdering lægger også et pres på afdelingen.

- Udfordringen ved et godt resultat er naturligvis, hvordan vi skal fastholde det, så resultaterne er lige så fine næste år.

Efterlyser aktiviteter

Resultaterne peger også på områder, hvor der er plads til forbedringer. For eksempel efterlyser nogle patienter flere aktiviteter under indlæggelse, når den første svære og akutte fase er ovre.

- Det er vi i gang med at forbedre. Vi har et aktivitetsteam, der tilbyder alle mulige former for aktiviteter imellem klokken 8 og 22. Vi vil bruge nogle af de midler, som psykiatrien har fået tildelt fra regionsrådet, til at udvide vores aktivitetsteam med en ekstra medarbejder og med tidligere patienter, der bliver støttepersoner for patienterne. De tilbyder samvær og samtale, og tidligere patienter kan bidrage med egne erfaringer. Det vil også betyde, at vi kan øge vores aktivitetstilbud til patienterne, siger Kirsten Gjernø Yde.

Særligt tilbud til få udvalgte

Nogle melder tilbage, at det er svært at blive udskrevet.

- Med de korte indlæggelsesforløb, der er blevet et vilkår i dag, så er der klart, at man kan opleve at komme hjem og tænke hvad så? Hvem kan man kontakte, hvis man får det skidt ret hurtigt igen? Vi har allerede et tilbud, hvor udvalgte patienter tilbydes en brugerstyret seng, hvor patienten kan ringe ind og sige, at han eller hun har det dårligt og er på vej ind. De er garanteret, at der står en seng til dem.

Men tilbuddene er desværre forbeholdt ganske få patienter.

- Det kræver mere kapacitet, end vi har i dag, hvis de skal udbredes. Men vi gør os umage med på tværs af vore enheder at udvælge de patienter, der virkelig har det svært og dem, der virkelig kan få et bedre liv med sådan et tilbud, siger Kirsten Gjernø Yde.

Godt nyt i psykiatrien: Horsens har landets mest tilfredse akutte patienter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce