Godgørende grine-aften kaster 150.000 kroner af sig

Jan Gintberg kaldte til komik-kamp til fordel for Røde Kors på Horsens Ny Teater onsdag aften. Bysbarnet, den tidligere trommeslager i Pretty Maids Michael Fast, spillede med og leverede rytmik til de otte komikere, der kom på scenen i løbet af det næsten tre timer lange show. Foto: Flemming Ege

Godgørende grine-aften kaster 150.000 kroner af sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jan Gintbergs "Grin - i en god sags tjeneste" fyldte Horsens Ny Teater og sendte masser af penge i lommerne på Røde Kors.

Horsens: Publikum kunne onsdag aften grine hele vejen hjem fra Horsens Ny Teater, mens Dansk Røde Kors nu kan grine hele vejen til banken (på den gode måde).

Teateret havde besøg af en af dansk standups grand old men, Jan Gintberg, som havde samlet et velgørenheds-hold af rutinerede komikere til showet "Grin - i en god sags tjeneste": horsensianske Daniel Lill, Thomas Warberg, Christian Fuhlendorff, Geo, Omar Marzouk, Carsten Bang og Rune Klan var på scenen.

Alle optrådte gratis til fordel for Dansk Røde Kors og leverede et næsten tre timer langt show for små 500 betalende publikummer.

Flere lokale virksomheder havde skæppet ekstra i kassen, så da Gintberg kort før lukketid gjorde aftenens grin op i kroner og ører, kunne han fortælle, at velgørenheds-humoren kunne veksles til cirka 150.000 kroner.

- Røde Kors er en stor organisation, og deres indsats er ikke kun arbejdet med at bringe telte ud i katastrofeområder. Det er f.eks. også besøgsvenner til ældre - de har gang i mange ting. Man kan måske sige, at det havde været mere "sexet" at engagere sig i en eller anden lillebitte organisation, men Røde Kors er en stor muskel, og når de hjælper med noget, så sker der også noget, siger Gintberg om sit engagement.

Man kan måske sige, at det havde været mere "sexet" at engagere sig i en eller anden lillebitte organisation, men Røde Kors er en stor muskel, og når de hjælper med noget, så sker der også noget.
Jan Gintberg, komiker
Christian Fuhlendorff, Omar Marzouk, Jan Gintberg, Carsten Bang, Rune Klan, Daniel Lill og Geo. Alle stillede gratis op i Horsens til fordel for Røde Kors. Thomas Warberg var også på scenen, men er ikke med på billedet. Foto: Flemming Ege

Med i Klub 10

Han har i det seneste år arbejdet som ambassadør for Røde Kors i den såkaldte Klub 10, hvor kendte mennesker gør noget ekstra for at samle penge ind til organisationen.

For at få lokale virksomheder i Horsens til at donere ekstra mange kroner havde Gintberg og hans hold på forhånd lovet, at de ville uddele "svinere" til firmaerne.

Den del fyldte dog ikke voldsomt meget i onsdag aftens show, og hvis der havde siddet direktører i de betalende firmaer, som havde frygtet verbal spanking af den slemme slags, kunne de ånde lettet op.

Komikerne nøjedes med humoristiske stikpiller til firmaerne undervejs, men sig selv og deres egne liv skånede de ikke for standupsmæk. Fra Carsten Bangs kærligkomiske betragtninger over genvordighederne ved at have en dement far og en parkinsonramt mor, over Omar Marzouks fabuleren over religion, forhud og burkaer til Christian Fuhlendorffs afsindige fantasi, der også i dette show kom til at handle om hans jævnt komplicerede forhold til sin familie.

Lokale Frank Panduro var med til at sætte showet op, og på scenen var også Pretty Maids eks-trommeslager Michael "Mini" Fast, som bag sit trommesæt holdt klapsalvernes rytme og leverede fald på halen-badabing-rytmik, når komikken i plathed kvalificerede til det.

Horsens Ny Teater stillede som standup-holdet også gratis op, så aftenens overskud kunne blive så højt som muligt. Og at det batter og er vigtigt med en indsats for en organisation som Røde Kors, er Jan Gintberg ikke i tvivl om.

Torsdag aften flytter "Grin - i en god sags tjeneste" til Værket i Randers, og efter de to aftener i det østjyske forventer han at have samlet cirka 400.000 kroner ind.

Flere lokale firmaer havde betalt ekstra til velgørenheden mod at blive udsat for komikernes syn på deres virksomheder. Tandlæger, et kranfirma og et malerfirma, hvis hjemmeside er fuld af farveløse billeder, var nogle af dem, der fik et skud standup. Foto: Flemming Ege

Skidehyggeligt for komikerne

At velgørenheden ganske enkelt også er en oplagt mulighed for komikerne til at stikke hovederne sammen, lægger han ikke skjul på.

- Det er skidehyggeligt at være sammen med nogle af de gamle. Folk som Carsten (Bang) og Omar (Marzouk) er jo nogle, jeg kender helt tilbage fra, jeg begyndte, og det er fedt at være sammen igen, tage noget fis på hinanden og mindes de gode, gamle dage. Som standuppere er vi meget solo-entreprenører i den her branche. Nogle landevejsriddere... så det er egentlig sjældent, vi ser hinanden, siger komikeren om den godgørende side af showet, han oplever på egen krop.

Daniel Lill, der stammer fra Horsens, var på hjemmebane og gik i kødet på et klassisk standup-emne; forskellen mellem københavnere og jyder. Lill er selv flyttet tilbage til Jylland for at få lidt mere ro i sit liv. Og det har han fået, forsikrede han. Foto: Flemming Ege

Jan Gintberg er med i Røde Kors såkaldte Klub 10, der består af kendisser, som i løbet af et år som ambassadører gør noget ekstra for at samle penge ind til organisationen. Foto: Flemming Ege
Jan Gintberg er med i Røde Kors såkaldte Klub 10, der består af kendisser, som i løbet af et år som ambassadører gør noget ekstra for at samle penge ind til organisationen. Foto: Flemming Ege
Thomas Varberg er tørlagt alkoholiker, men har en kæreste, der gerne drikker. Når hun gør det, bliver hun med mellemrum temmelig liderlig, mens han forbliver pinligt ædru. Den situation kom der komik ud af på Horsens Ny Teater. Foto: Flemming Ege

Geo gav den i vanlig stil gas med mimikken og fortalte bl.a. om det kræftforløb, han har været igennem. Et tungt emne, som den nordjyske standupper dog ikke skåner sig selv for at tale endda meget åbenhjertigt om. Foto: Flemming Ege

Christian Fuhlendorffs børn stod for skud på Horsens Ny Teater. Han fortalte bl.a. om deres evindelige skænderier og om sine overvejelser om, hvilket barn han ville redde, hvis familien blev fanget i en tsunami. Foto: Flemming Ege

Omar Marzouk talte om religiøst og ateistisk hykleri, om omskæring, forhudsburkaer og sin kamp med politikeren Naser Khader om hvem af dem, der kan fremstå mest dansk. Foto: Flemming Ege
Omar Marzouk talte om religiøst og ateistisk hykleri, om omskæring, forhudsburkaer og sin kamp med politikeren Naser Khader om hvem af dem, der kan fremstå mest dansk. Foto: Flemming Ege
Jan Gintberg er glad for at kunne gøre noget godt for Røde Kors, men også for bare at hænge ud med sine komiker-kammerater. Flere af dem kender hinanden fra deres unge år i branchen. Foto: Flemming Ege

        Carsten Bangs far er dement, hans mor har parkinson - det blev omdrejningspunktet for spas om det at blive ældre. Foto: Flemming Ege
Carsten Bangs far er dement, hans mor har parkinson - det blev omdrejningspunktet for spas om det at blive ældre. Foto: Flemming Ege

        Jan Gintberg optrådte som aftenens indpisker og komik-kaptajn. Torsdag aften spiller showet på Værket i Randers, og efter de to optrædener i Østjylland håber han at have rejst cirka 400.000 kroner til Røde Kors. Foto: Flemming Ege

        Rune Klan tryllede og skabte
Rune Klan tryllede og skabte "spirituelle" forbindelser mellem nogle af de små 500 publikummer. Foto: Flemming Ege

Godgørende grine-aften kaster 150.000 kroner af sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce