God vejr-nyhed før travl koncert-weekend på Fængslet

Horsens & Friends har puttet penge i en ny scene, og den bliver testet grundigt i de kommende dage, når der er koncerter både fredag og lørdag i fængselsgården. Fredag spiller Aksglæde og Rasmus Seebach, mens det lørdag er The Blue Van, Dizzy Mizz Lizzy og årets første store internationale stjerne, Lenny Kravitz, der spiller. Foto: Morten Pape

God vejr-nyhed før travl koncert-weekend på Fængslet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: Der ligger en vild musikweekend forude på Fængslet i Horsens: To store koncerter fredag og lørdag. Har du billet, har du måske kigget op mod himlen i denne uge og tænkt "åh nej, ikke regn!".

Regnen har med mellemrum stået ned i stænger, men DMI har godt nyt til de små 20.000 publikummer, som over de to dage indtager Fængslet til koncerter med hovednavne som Rasmus Seebach og Lenny Kravitz.

Fredag, når Seebach går på scenen med Aksglæde som opvarmning, er der primært udsigt til gråvejr, men ifølge prognosen nul millimeter regn og en temperatur omkring 12 grader om aftenen, når Seebach spiller. Popstjernen går på scenen kl. 20.

Lørdag er der triple-koncert, når The Blue Van, Dizzy Mizz Lizzy og Lenny Kravitz er på plakaten.

Koncertdagen begynder kl. 17 og slutter omkring midnat, og i det tidsrum er der heller ikke udsigt til paraplyvejr, melder DMI. Tørvejr og temperaturer omkring 15 grader om eftermiddagen og 9-10 grader om aftenen, lyder den vejrmæssige spådom.

God vejr-nyhed før travl koncert-weekend på Fængslet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce