God nyhed til skuffede Bryan Adams-fans: Horsens får en koncert mere

Den første koncert med Bryan Adams i Horsens blev udsolgt på minutter. Nu er der godt nyt til de fans, der ikke fik fingre i en billet i første omgang. Arkivfoto

God nyhed til skuffede Bryan Adams-fans: Horsens får en koncert mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter billetstorm forleden håber Claus Visbye håber, at koncert nummer to med den populære canadier kommer ekstremt tæt på udsolgt.

Horsens: Der blev udsolgt på mindre end 20 minutter, da billetsalget til forårets Horsens-koncert med Bryan Adams åbnede torsdag i sidste uge. Nu er der imidlertid godt nyt til de fans, der gik forgæves.

Koncertarrangørerne i Horsens & Friends stabler en ekstrakoncert den canadiske rock-stjerne på benene, oplyser direktør Claus Visbye.

- Vi havde udsolgt i løbet af meget kort tid til den første koncert, og så er det jo altid et sats, om man kan sælge en mere, og om man kan man få udsolgt. Det er en balancegang, men vi reagerer på, at det gik meget stærkt med billetsalget til den første koncert, at der er mange på venteliste til billetter, og at mange af vores sponsorer også købte mange billetter, forklarer direktøren om baggrunden for, at Horsens & Friends gik efter en dobbelt-koncert med den 59-årige canadier.

Ekstra-koncerten finder sted 19. marts, dagen efter den første. Med samme setup, samme sted; i Forum Horsens, hvor der er plads til cirka 4500 publikummer.

Krydser fingre for udsolgt

Om der også bliver udsolgt til koncert nummer to, tør Claus Visbye ikke spå om.

- Men jeg håber, at vi kommer ekstremt tæt på, siger han om koncerten, der er en del af Bryan Adams turné med det aktuelle album "Shine A Light".

Billetsalget åbner tirsdag kl. 10, og selv om de billetkøbere, der gik glip den første koncert, nu får en chance mere, er der ikke flere skud i bøssen, hvis man også misser den næste.

En tredobbelt koncert er ikke en mulighed, konstaterer Claus Visbye.

Han forklarer, at Adams ekstra-optræden 19. marts blev mulig, fordi canadieren har været i gang med at bygge sin turnéplan op, og der viste sig et hul netop den dato.

Ud over Horsens spiller Bryan Adams i København 17. marts.

God nyhed til skuffede Bryan Adams-fans: Horsens får en koncert mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce