Gnister fra vinkelsliber startede brand: Bygning brændte ned

Genrefoto

Gnister fra vinkelsliber startede brand: Bygning brændte ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: En bygning ved en landejendom på Skovhusevej i Horsens brændte lørdag morgen ned.

Det fremgår af døgnrapporten fra Sydøstjyllands Brandvæsen, der fik melding om branden kl. 7.02.

- Det lød meget alvorligt, for der kom melding om brand på gård med dyr, men det var heldigvis ikke så slemt, fortæller indsatsleder Aqqaluk Petersen.

Da brandvæsnet kom frem, stod en bygning da også i lys lue, men der var ikke dyr i bygningen, og der var ingen fare for, at branden ville sprede sig, fortæller indsatslederen, som derfor afmeldte et af de køretøjer, der var på vej.

Tre køretøjer kom dog til med ni mand, og selvom bygningen ikke stod til at redde, kom branden hurtigt under kontrol. Mandskabet brugte cirka 20 minutter på at få branden under kontrol, og sammenlagt med efterslukning arbejdede de cirka to timer på stedet, oplyser indsatslederen.

Han fortæller, at der er tale om et dødsbo, hvor familien var i færd med at rydde op. I den forbindelse blev der skåret nogle rør med en vinkelsliber, som slog gnister og antændte branden. Bygningen, der brændte, var ved blive revet ned, så der var ikke tag på den, inden branden opstod.

Trods en hurtig indsats fra brandvæsnet brændte bygningen helt ned, men der opstod ikke fare for hverken dyr eller mennesker, fortæller Aqqaluk Petersen.

Gnister fra vinkelsliber startede brand: Bygning brændte ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce