Gik konkurs med Jørgensens Hotel: En ydmyg Drago Milicic er kommet videre

Tidligere hotelforpagter Drago Milicic nøjes nu med Long John og Pandekagehuset efter konkursen med Jørgensens Hotel. Foto: Jørgen Hasseriis

Gik konkurs med Jørgensens Hotel: En ydmyg Drago Milicic er kommet videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klingen er blevet mindre, men tidligere forpagter af det konkursramte Jørgensens Hotel, Drago Milicic, er en glad mand. Nu er det Long John og Pandekagehuset, det handler om.

Horsens: I næsten fem år stod Drago Milicic med gæster fra hele verden, der var kommet til Horsens for at indlogere sig på Jørgensens Hotel.

En fornem opgave for den lokale beværter, der indledte sin restaurationskarriere i Horsens med at drive Kilden i Kildegade i seks år.

Siden føjede han Børsen, Pandekagehuset og Long John til visitkortet, og som udlært i branchen har det altid ligget Drago Milicic på sinde at være der for sine gæster. Og behandle dem med respekt og høflig tale.

- Værsgo' og tak er så grundlæggende for mig. Det betyder meget, hvordan man taler til folk, fortæller Drago Milicic om sin metier, hvor han desværre måtte tage et nyt ord i sin mund kort før jul:

- Farveller!

Specialøl fra bl.a. Belgien og England er en nyhed hos Long John.
Specialøl fra bl.a. Belgien og England er en nyhed hos Long John.

En stor ære

Han havde aldrig før drevet et hotel, men havde stor erfaring fra sine øvrige selskaber omkring beværtning og kundeservice.

- Jeg var den eneste udlænding i Horsens, der drev en beværtning. Så da de (Casa, ejerne af Jørgensens Hotel, red.) gav mig nøglerne i hånden og sagde værsgo', følte jeg bare, at det var en stor ære for mig at få lov til.

Livet som forpagter af Jørgensens Hotel og den tilhørende Eydes Kælder holdt dog kun i fem år.

Så måtte Drago Milicic sande, at det var en benhård branche, hvor det ikke var nok med knofedt. Den arbejdsomme, 58-årige serbiske bosnier måtte kort før jul kigge dybt i spejlet og sande, at lysene på karrierens juletræ skulle slukkes på et meget dårligt tidspunkt.

Hotellet kunne ikke løbe rundt, og han måtte indgive en konkursbegæring.

- Det var svært, og jeg var selvfølgelig ked af det. Men jeg glæder mig over, at jeg ikke knækkede økonomisk på det. Penge er ligegyldigt, men jeg sørgede for ikke at oprette en kassekredit. Havde jeg gjort det, ved jeg ikke, hvordan det havde været i dag, siger han.

- Jeg har fået en masse ny erfaring, for det har krævet meget disciplin og struktur at drive et hotel. Men det allervigtigste for mig er den enorme opbakning, jeg fik fra folk.

- Hele byen har bakket mig op. Det er jeg utroligt glad og taknemmelig for, fortæller en ydmyg Drago Milicic.

Bartender Claus Brink (tv.) og Drago Milicic er glade for det nye liv, Long John regner med at få i gårdhaven. Foto: Jørgen Hasseriis
Bartender Claus Brink (tv.) og Drago Milicic er glade for det nye liv, Long John regner med at få i gårdhaven. Foto: Jørgen Hasseriis

Mad ud af huset

At den lokale restauratør kom helskindet ud af det økonomisk, betød også, at han havde mulighed for at fortsætte driften af værtshuset Long John i Nørregade, som han overtog for ni år siden.

Det er her, han nu har sin base - sammen med driften af Pandekagehuset på Grønlandsvej.

Og i Pandekagehuset kommer der inden længe en nyhed.

Der begyndes snart med mad ud af huset til selskaber over 25.

- Pandekagerne har været en succes i 13 år, hvor vi har taget ud til mange større arrangementer, men det er min plan, at større selskaber nu også kan bestille pandekager herfra, siger Drago Milicic.

Bartender Claus Brink (tv.) og Drago Milicic er glade for det nye liv, Long John regner med at få i gårdhaven. Foto: Jørgen Hasseriis
Bartender Claus Brink (tv.) og Drago Milicic er glade for det nye liv, Long John regner med at få i gårdhaven. Foto: Jørgen Hasseriis

Hygge i gårdhaven

Nyt er der også på Long John. I løbet af foråret er gårdhaven moderniseret, så den kan bruges året rundt.

Der er kommet nye havemøbler, der er etableret et halvtag rundt i siderne, og der er kommet terrassevarmere og spots.

- Der skal ske noget nyt. Det er et nyt koncept, og jeg vil gerne ramme nye målgrupper, så vi får flere forskellige mennesker indenfor. Vi har indført drinkskort og specialøl også, fortæller Drago Milicic.

En gang om måneden, den første lørdag i hver måned, står aftenmenuen på spisning på Long John, og det er selvfølgelig pandekager fra Pandekagehuset.

Hver fredag bliver der livemusik, og sådan forsøger Drago Milicic at udvikle Long John til et nyt samlingssted i byen.

Hvordan har han det?

Så kan man sidde der i gårdhaven under terrassevarmeren med en kold belgisk hvedeøl og fundere over livet.

Og måske spørge sig selv:

- Hvordan mon Drago egentlig har det?

Og hertil er der et svar. For Drago siger, han har fået meget mere tid, og at penge ikke er alt:

- Jeg har aldrig haft det bedre, konstaterer han og læner sig tilbage med et smil.

Gik konkurs med Jørgensens Hotel: En ydmyg Drago Milicic er kommet videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce