Genoplivede halbal: Det blev en succes

Når musikken spillede, var alle folk på dansegulvet. Foto: Jan Koborg

Genoplivede halbal: Det blev en succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

350 fyldte dansegulvet, da Hovedgård genoplivede det traditionelle halbal.

Hovedgård: Mathias Bruhn har brugt de seneste dage på at puste ud oven på en stor indsats forleden.

Han og hans makker, Kim Rasmussen, genoplivede halballet i Hovedgård, og det blev en stor succes, fortæller han.

- Det var en super god fest, som blev afviklet på en rigtig god måde. Vi har faktisk kun fået positive tilbagemeldinger. Folk hyggede sig, og der var en god stemning, fortæller Mathias Bruhn.

Han og Kim Rasmussen har siden februar arbejdet på at genoplive halballet, som mange kender det fra før i tiden.

- Programmet fungerede godt. Jakob Haugaard faldt godt ind i selve festen og minglede med gæsterne, fortæller Mathias Bruhn.

Det var et fint publikum, for vi kunne se, at når musikken var på, var dansegulvet stopfyldt. Og det er jo det, der hører sig til et halbal.
Mathias Bruhn, arrangør
Jacob Haugaard sørgede for den gode stemning under spisningen. Foto: Jan Koborg
Jacob Haugaard sørgede for den gode stemning under spisningen. Foto: Jan Koborg

Fyldt dansegulv

Der var på forhånd solgt 350 billetter til spisning og underholdning. Til gengæld var der ikke ret mange, der købte billetter ved døren efter spisningen.

- I gamle dage var de unge klar til at støde til sådan en fest senere på aftenen, med det er nok ikke tilfældet mere. De unge har så mange andre tilbud. Folk i hallen var typisk fra 35 år og opefter. Det var et fint publikum, for vi kunne se, at når musikken var på, var dansegulvet stopfyldt. Og det er jo det, der hører sig til et halbal, siger Mathias Bruhn.

På et enkelt punkt gik det galt med planlægningen: Der var for få, der hjalp til med oprydningen bagefter.

- Vi må erkende, at vi simpelthen ikke var nok, så det betød, at det blev et næsten umenneskeligt langt sejt træk, konkluderer Mathias Bruhn.

Han oplyser, at det endnu er for tidligt at konkludere på økonomien. Planen med festen var, at overskuddet skal gå til den kommende multihal i Hovedgård.

- Vi kan konkludere, at det giver overskud. Hvor meget det bliver, ved vi ikke endnu, siger han.

Om det er en ny tradition, der er kommet for at blive, tør han ikke sige noget om.

- Vi vil gerne holde en fest igen, men det ligger fast, at der ikke bliver nogen fest til næste år på grund af byggeriet af Multihallen. Vi har spurgt, og det kan ikke lade sig gøre til den tid, siger Mathias Bruhn.

Genoplivede halbal: Det blev en succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce