Gadevarer i fare: Nu renoveres der langs facaderne i Jessensgade

Hov, de gravkøer kommer tættere og tættere på, tænkte de i Bahne 2, der skyndte sig ud at fjerne stativerne med gadevarer. Foto: Jørgen Hasseriis

Gadevarer i fare: Nu renoveres der langs facaderne i Jessensgade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Butikkerne skal lige holde øje med gadevarerne, når gravkøerne triller rundt

Horsens: Arbejdet med at renovere Jessensgade var første etape af midtbyrenoveringen. Arbejdet begyndte i august og kørte frem til slutningen af november, hvor der så blev sagt "god jul" og åbnet for Black Friday- og julehandel.

Alle brostenene var nu lagt i gaden, og man kunne gå her - dog ikke uden påpasselighed, hvis man var i stiletter, da fugen mellem brostenene skal sætte sig.

Først om et år sætter man en fast fuge i.

Den resterende del af arbejdet er her nu sat i gang i Jessensgade. Det foregår langs butikkernes facader, hvor anlægsarbejderne i øjeblikket er i fuld gang med at pille fliserne op, så der kan lægges nye elkabler ned til den nye belysning.

Hov, de gravkøer kommer tættere og tættere på, tænkte de i Bahne 2, der skyndte sig ud at fjerne stativerne med gadevarer. Foto: Jørgen Hasseriis
Hov, de gravkøer kommer tættere og tættere på, tænkte de i Bahne 2, der skyndte sig ud at fjerne stativerne med gadevarer. Foto: Jørgen Hasseriis

Ups...

Hos gadens nye butik, modeforretningen Bahne 2, var anlægskøretøjerne i bogstaveligste stand ved at komme bag på det hele.

Butikkens tøjstativer stod nemlig ude på den nyanlagte brostensvej, men gravkoen kom tættere og tættere på. Til sidst måtte en butiksansat og eleven skynde sig ud for at fjerne tøjstativerne.

- Ja, det blev lidt hektisk. Vi har jo kunnet følge slagets gang herinde fra butikken, men vi har ikke fået noget information om, hvornår vi skulle fjerne vores gadevarer. Gadevarerne er uhyre vigtige for os, så dem vil vi nødigt fjerne, fortæller butikschef Dorthe Christensen.

Nu står hun så med det problem, at hun ikke ved, hvad de nu skal gøre med gadevarerne.

- Jeg har jo markiser, og de kan ikke nå ud på vejen og overdække mine gadevarer. Så jeg har måttet finde på nye foranstaltninger. Det bliver noget med plastikhætter over stativerne. Det er jo vigtigt, at de er ude, så kunderne kan se, at vi er her, siger Dorthe Christensen.

Hun affinder sig dog med forholdene og konstaterer, at renoveringen er et nødvendigt onde i denne tid.

- Det er dybt irriterende og noget af en udfordring for os. Men heldigvis for os er januar og februar nogle af årets mest stille måneder, og så har vi jo også vores webside.

- Vi har forståelse for arbejdet, vi ved jo, at det her sker, og at det er det, der er arbejdsgangen. Men det er også klart, at det forstyrrer, siger hun.

Sidste del af renoveringsarbejdet i Jessensgade er nu i gang. Fliserne er hevet op, og nu er der gjort klar til elkabler til den nye belysning. Foto: Jørgen Hasseriis
Sidste del af renoveringsarbejdet i Jessensgade er nu i gang. Fliserne er hevet op, og nu er der gjort klar til elkabler til den nye belysning. Foto: Jørgen Hasseriis
Der er trængsel i Jessensgade, gangbroerne er sat ud til butikkerne, men det ser ud til at gå. Foto: Jørgen Hasseriis
Der er trængsel i Jessensgade, gangbroerne er sat ud til butikkerne, men det ser ud til at gå. Foto: Jørgen Hasseriis
Vi får ny gågade. Tegning Jens Julius
Vi får ny gågade. Tegning Jens Julius

Gadevarer i fare: Nu renoveres der langs facaderne i Jessensgade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce