Fra fredag er der to timers gratis parkering på de kommunale p-pladser

De røde felter på kortet viser, hvor kommunens betalingsparkeringspladser ligger. Kort: Horsens Kommune

Fra fredag er der to timers gratis parkering på de kommunale p-pladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bilister skal stadig huske at trække en p-billet eller at registrere parkeringen via en app. Gratis parkering fungerer som et forsøg i foreløbig et år.

Horsens: Fra fredag 16. november kan bilister parkere to timers gratis på de kommunale betalings-parkeringspladser i Horsens.

Alle bilister skal dog fortsat trække en p-billet i automaterne eller registrere parkeringen via en app - også selvom man parkerer under to timer.

- Bilisterne får automatisk de to timers gratis parkering, men man skal stadig huske at registrere sin parkering, selvom den nye parkeringsordning træder i kraft. Denne løsning prøver vi af i forsøgsperioden på et år, og så evaluerer vi den derefter, siger Allan Lyng Hansen, afdelingschef for affald og trafik i Horsens Kommune, i en pressemeddelelse fra kommunen.

På betalings-automaterne bliver der natten mellem torsdag og fredag lavet ændringer, så bilister fremover kan vælge en p-billet til to timers gratis parkering. Skal bilisten parkere længere end to timer, putter man mønter eller kort i og betaler kun for den tid, man parkerer ud over den gratis periode.

Gratis parkering er helt klart et ønske fra os og butikslivet i midtbyen, så vi er enormt glade for, at forsøgsordningen nu går i gang.
Peter Otto Nielsen, formand for detailhandelsudvalget, Business Horsens

Klar til black friday

Hos Business Horsens glæder man sig ifølge pressemeddelelsen over, at forsøgsordningen nu træder i kraft - i foreløbig et år.

- Gratis parkering er helt klart et ønske fra os og butikslivet i midtbyen, så vi er enormt glade for, at forsøgsordningen nu går i gang. Det er rigtig dejligt, at det sker inden black friday 23. november, som er en af butikkernes store handelsdage, siger Peter Otto Nielsen, formand for detailhandelsudvalget i Business Horsens.

Fra fredag er der to timers gratis parkering på de kommunale p-pladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce