Fra 5000 til 100.000 kroner: Sådan delte foreninger i Horsens stor pengegave

Horsens Freja er en af de foreninger i Horsens, der har fået ekstra penge på kontoen. Arkivfoto : Søren E. Alwan

Fra 5000 til 100.000 kroner: Sådan delte foreninger i Horsens stor pengegave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Foreninger og frivillige får bedre råd til virkeliggørelse af drømme, håber DIF og DGI.

Horsens: Horsens Freja fik mest, Horsens Petanque Klub mindst. Og derimellem ligger en lang række lokale idrætsforeninger på listen over modtagere af en stor pengegave fra DIF og DGI.

De to organisationer delte i 2018 små 44 mio. kr. ud til foreninger i hele landet, og 610.000 kr. havnede i Horsens, viser en opgørelse, som Horsens Freja altså topper med den største pose penge, i alt 100.000 kr.

Pengene kommer fra DIF og DGI's foreningspulje, og det er foreningerne selv, der har søgt dem. Støtten veksles til indkøb af idrætsrekvisitter og tiltag, som foreningernes frivillige har drømt om, men ikke har haft råd til, skriver DIF og DGI i en pressemeddelelse.

Det er en bred aftale i Folketinget, der har banet vej for, at foreningslivets hovedorganisationer kan dele ekstra støtte ud.

- Det er godt at se, at idrætsforeningerne har vist interesse for puljen, og jeg er glad for, at politikerne på Christiansborg har givet os muligheden for at give de frivillige kræfter en håndsrækning. De frivillige kræfter spiller en vigtig rolle i DIF og DGI's ambition om at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation, og denne pulje kan gøre en stor forskel i deres hverdag i idrætsforeningerne, vurderer Niels Nygaard, formand for DIF.

Sådan blev pengene fordelt i Horsens
Her er de foreninger i Horsens, som fik del af støtten i 2018:

- Horsens Freja: 100.000 kr.

- Horsens Orienteringsklub: 60.000 kr.

- Horsens Selvforsvar Klub: 59.985 kr.

- Brædstrup Idrætsforening af 1924: 51.500 kr.

- Garderforeningen for Horsens og Omegn: 40.968 kr.

- Stensballegaard Golfklub: 35.000 kr.

- Boller Rideklub: 25.000 kr.

- Gedved Idrætsforening: 25.000 kr.

- Team Gedved: 25.000 kr.

- Østbirk Idrætsforening: 23.650 kr.

- Horsens Golfklub: 23.500 kr.

- Sønderbro Aktivitet Horsens: 20.000 kr.

- Horsens KFUM: 19.572 kr.

- HFS Gymnastik: 19.295 kr.

- Cousteau Frømandsklub: 17.500 kr.

- Horsens Roklub: 16.590 kr.

- Tønning-Træden If: 15.000 kr.

- Mountainbike Horsens: 14.500 kr.

- Horsens Boldklub: 14.000 kr.

- Horsens Petanque Klub: 5.000 kr.

1259 foreninger fra 94 ud af landets 98 kommuner har fået bevilget i alt 43,8 millioner kroner.

Kilde: DIF og DGI

Fra 5000 til 100.000 kroner: Sådan delte foreninger i Horsens stor pengegave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce