Formand jubler over udsigt til nyt bassin: - En fantastisk dag for svømning i Horsens

Et vue ud over det kommende 50 meter bassin. En oplagt tanke ifølge Horsens Svømmeklub er at kunne dele bassinet op i to bassiner á 25 meter, når der er brug for det. Visualisering: Rum

Formand jubler over udsigt til nyt bassin: - En fantastisk dag for svømning i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Siden 1980'erne har Horsens Svømmeklub ønsket sig et 50 meter-bassin. Nu sker der noget, og det vækker jubel hos formand Kim Nissen. Han håber og tror på 1000 medlemmer mere.

Horsens: - En fantastisk dag for svømning i Horsens.

Kim Nissen, formand for Horsens Svømmeklub, havde tirsdag svært ved at få armene ned efter offentliggørelsen af planerne om et nyt 50 meter-bassin tæt på de nuværende faciliteter på Langmarksvej. Det skal stå klar i 2021.

Det nye bassin er en markant forbedring for både elite og bredde, vurderer Kim Nissen.

- I forhold til vandkapacitet ligger vi lige nu på niveau med Hornsyld og Brædstrup. Vi har meget lange ventelister, og en del kører nu til nabobyer. Det er dejligt som by og som klub, at der sker noget. Alle vinder på det her, siger Kim Nissen, der på fjerde år er formand i den lokale svømmeklub, som har ca. 100 konkurrence/elitesvømmere og 1000 i breddeafdelingen.

Kim Nissen forbereder sig på en fordobling af medlemstallet - et realistisk bud, når han sammenligner med bl.a. nabobyer.

I forhold til vandkapacitet ligger vi lige nu på niveau med Hornsyld og Brædstrup. Vi har meget lange ventelister, og en del kører nu til nabobyer. Det er dejligt som by og som klub, at der sker noget.
Kim Nissen, formand i Horsens Svømmeklub
Kim Nissen, bestyrelsesformand i Horsens Svømmeklub, er en glad mand. Siden 1980 har svømmerne udtrykt ønske om et 50 meter-bassin i Horsens. I 2021 bliver det en realitet, hvis et forslag stemmes igennem politisk. Privatfoto

Et ønske siden 1980

Horsens Svømmeklub har fostret fine talenter, selv om man aldrig har kunnet tilbyde andet end et 25 meter-bassin.

- Vi er del af en Team Danmark-aftale, selv om vi i virkeligheden ikke har træningsfaciliteterne. Vi gør os også gældende på langbane, selvom forholdene nu svarer til at træne til 100 meter-løb på en 60 meter løbebane, siger Kim Nissen.

- Svømmeklubben har arbejdet målrettet på sagen siden 1980. Andre projekter er blevet lukket ned - nu har vi et, der er på et realistisk niveau, lyder vurderingen fra svømmeformanden, der roser kommunen, Forum Horsens osv. for hurtigt arbejde, da først projektet rullede.

En del af projektet uden tag. Kampsportscentret og svømmehallen får fælles omklædning. Visualisering: Rum
En del af projektet uden tag. Kampsportscentret og svømmehallen får fælles omklædning. Visualisering: Rum

Mulighed for store stævner

50 meter-bassin og planer om en mobil tribune giver mulighed for at lægge billet ind på f.eks. DM på langbane og Danish Open.

- Lige nu er der ikke plads til svømmere rundt om bassinet ved større stævner. Vi har fået lov at afvikle dem alligevel, fordi vi har været blandt Danmarks bedste til det - selv om udenomsfaciliteterne har været på kanten, siger Kim Nissen.

Når den mobile tribune ikke er i brug, er der gode "dryland"-faciliteter - altså et tørområde, hvor svømmere kan varme op samt løbe- og styrketræne. Også et vigtigt parameter for svømmeklubben.

Reelt bliver der formentlig tale om et bassin på 53 meter, da det giver god mening at kunne opdele bassinet i to bassiner á 25 meter. En flydebro på midten fylder ca. tre meter. Det giver mulighed for f.eks. kortbanekonkurrencer i den ene ende og et såkaldt "svømme af"-bassin i den anden ende. Eller konkurrencer i den ene del og almindelige svømmehalsbrugere i den anden. Mikset af elite, bredde og brugere af svømmehallen er ikke uproblematisk i dag.

Kim Nissen afventer den politiske godkendelse, før han tør tro 100 pct. på projektet, der bl.a. indebærer fælles omklædningsfaciliteter med kampsportsudøvere. Et kampsportscenter er del af den samlede plan på Langmarksvej.

- Jeg håber bestemt ikke på nogen form for opdeling. Jeg har trænet i Vitus (boksning, red.) og i taekwondo-klubben i årevis. Her 15 år efter består min venskabskreds af tidligere boksere, taekwondo-kæmpere og masser af svømmere. Venskaber holder på tværs af sportsgrene, siger Kim Nissen.

Kampsportscentret og svømmehallen placeres nord for Gym House og får forbindelse til den eksisterende svømmehal, Aqua Forum, og Forum Horsens. Visualisering: Rum
Kampsportscentret og svømmehallen placeres nord for Gym House og får forbindelse til den eksisterende svømmehal, Aqua Forum, og Forum Horsens. Visualisering: Rum
Arkitektfirmaet Rum har tegnet det kombinerede kampsportscenter og svømmehal. Kampsportscentret er i to plan og har en størrelse på 2000 kvadratmeter i grundplan. Visualisering: Rum

Annonce
Annonce
Annonce