Forkert telefonnummer: Niårig pige indkaldt til kræftundersøgelse ved en fejl

Arkivfoto: Timo Battefeld

Forkert telefonnummer: Niårig pige indkaldt til kræftundersøgelse ved en fejl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ukendt person i Sønderborg Kommune har tilsyneladende registeret sig med det forkerte telefonnummer. Det er gået ud over en niårig pige i Horsens, hvis mor nu kæmper for at få myndighederne til at rette fejlen.

Horsens: I Horsens bor en niårig pige, som får besked, hver gang det offentlige skal have kontakt med en helt anden person bosat i Sønderborg Kommune.

Det sker, både når personen skal til undersøgelser på sygehuset, og når kommunen og skattemyndighederne har brug for at informere vedkommende.

Men hverken sygehus, kommune eller skattemyndigheder gør et ordentlig forsøg på at finde frem til vedkommende. Det mener i hvert fald barnets mor, Lise Lønstrup.

Resultatet er, at der går en person rundt i Sønderborg Kommune, som måske ikke får udredning af sin kræftsygdom i tide, mens et mindreårigt barn i Horsens bliver skræmt over de sms-beskeder, hun modtager.

- Første gang grinte vi af det. Det var, da hun pludselig fik en indkaldelse til røntgen og skanning på Sønderborg Sygehus. Jeg forklarede hende, at der var sket en fejl, fortæller Lise Lønstrup.

Men en uge senere var det knap så sjovt, da en ny sms gjorde barnet opmærksom på, at hun skulle huske sine aftale 12. februar kl. 8.15 på kræftambulatoriet.

- Hun blev meget, meget forskrækket. "Har jeg kræft, mor?" spurgte hun. Jeg måtte bruge tid på at berolige hende, fortæller moderen, der kontaktede Sygehus Sønderjylland for at gøre dem opmærksom på fejlen.

Hun blev meget, meget forskrækket. Har jeg kræft, mor, spurgte hun. Jeg måtte bruge tid på at berolige hende.
Lise Lønstrup, mor til niårig, som fik en fremmed persons indkaldelser til kræftundersøgelser

Bøvl at få ændret

Lise Lønstrup er selv optiker og vant til at håndtere personfølsomme oplysninger. Hun vurderer, at en person bosiddende i Sønderborg Kommune har registreret sig med forkert telefonnummer under sin profil på e-Boks. Hun vurderer også, at sygehuset bør kunne finde frem til personen.

- Man kan jo f.eks. se navnet på den, der er indkaldt til undersøgelse på et givet tidspunkt og herefter kontakte personen på anden vis end via telefonen. Men nej, det kunne sygehuset ikke, fik jeg at vide. Jeg synes ikke, de tager det alvorligt, siger hun.

Siden har datteren fået flere andre sms-beskeder fra det offentlige. Både Sønderborg Kommune og Skattestyrelsen har bedt hende tjekke nye breve i sin e-Boks.

- Men en niårig har jo slet ikke en e-Boks. Jeg er blev stillet om fra den ene til den anden medarbejder og endt hos en it-medarbejder, der nærmest blev sur over, at jeg overhovedet ringede, forklarer moderen, der også uden held har kontaktet e-Boks.

Familien er blevet opfordret til at skifte barnets telefonnummer. Men det er ikke løsningen, mener moderen. For hvad med den person, som ikke får sine beskeder?

- Det er, som om myndighederne ikke tager det alvorligt. Man svigter den, der handler om, og samtidig gør man et barn uroligt, mener Lise Lønstrup.

Forkert telefonnummer: Niårig pige indkaldt til kræftundersøgelse ved en fejl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce