Forældre skuffede over beløb til legeplads: Politikere hævede det til en million

Skolegården på Horsens Byskole, Lindvigsvej trænger til en opgradering, mener forældrebestyrelsen. Nu bliver der afsat en million til formålet. Foto: Morten Pape

Forældre skuffede over beløb til legeplads: Politikere hævede det til en million

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skolegården på Horsens Byskole afdeling Lindvigsvej skal have en overhaling og får en million til det, men Venstre vil nu drøfte muligheden for endnu flere midler efter forældrenes ønske.

Horsens: Det er kun knap to måneder siden, at Horsens Byskole afdeling Lindvigsvej stod til lukning, indtil børne- og uddannelsesudvalget reddede skolen i 11. time. Dengang lovede formanden for udvalget, Lone Ørsted (S), efterfølgende, at i stedet for at snakke mere om lukning ville man nu give skolen et boost. Nu får skolen og daginstitutionen en million kroner til at lave udearealer for. Men ikke uden kamp.

Direktionen ville i første omgang indstille til byrådet at bevilge 0,6 millioner kroner til etablering af en multibane ved Lindvigsvej. Forslaget blev sendt i høring hos skole- og forældrebestyrelserne. Og det faldt mildest talt ikke i god jord.

"Vi mener, at beløbet til inventardelen, bør være væsentligt større", lød konklusionen i høringssvaret.

Vi mener ikke, at de indsamlede fondsmidler er benyttet efter hensigten. Der er benyttet 0,5 mio. ud af et indsamlet beløb på i alt ca. 2,55 mio. på inventar, d.v.s. deciderede legeredskaber til børnene.
Høringssvar fra forældrebestyrelserne på Lindvigsvej

Forhistorie: Fik for lidt ud 2,5 mio. kr.

Utilfredsheden kan ledes helt tilbage til i 2015, da det lykkedes bestyrelserne for Horsens Byskole og Daginstitution Søndermark at indsamle 2,55 millioner kroner til forbedring af udearealerne. Men som det fremgår af høringssvaret, blev kun en lille del af pengene brugt rigtigt.

"Vi mener ikke, at de indsamlede fondsmidler er benyttet efter hensigten. Der er benyttet 0,5 mio. ud af et indsamlet beløb på i alt ca. 2,55 millioner på inventar d.v.s. deciderede legeredskaber til børnene", skriver bestyrelserne og uddyber længere nede i høringssvaret:

"Set i bakspejlet burde de fondsmidler, som blev indsamlet på forældrenes initiativ, være holdt i forældrenes hænder, indtil renovation af skole og udearealer var på plads, således at disse midler ikke skulle bruges til at dække uforudsete forhold som jordbund og kloakering."

Ikke let at finde pengene

Lone Ørsted har forståelse for forældrenes frustrationer.

- Udvalget kan godt forstå, der er behov for en forbedring af udearealerne, og vi vil gerne give flere penge, men vi må jo holde os inden for de økonomiske rammer, siger hun.

Forældrene argumenterer desuden for deres sag ved at henvise til den foreslåede skolelukning og de løfter, som blev givet i kølvandet på den.

"Der blev udtalt storpolitisk vilje til at øge søgningen til Lindvigvej. Denne politiske vilje, ser vi frem til, bliver udmøntet i handling. Det kunne passende starte med, at der bevilges de nødvendige midler til både at forskønne og forbedre udearealerne," skriver de.

Forældrenes store utilfredshed førte til, at direktionen indstillede til, at børne- og uddannelsesudvalget skulle finde en million i stedet for de 600.000 kroner, og selvom Lone Ørsted understreger, at det ikke har været let at finde pengene, er hun villig til at forsøge at finde flere.

- Administrationen har virkelig ledt for at finde en million, men udvalget ønskede at få belyst ved ejendomsservice, om der er mulighed for at supplere med yderligere midler, siger hun.

V vil måske give flere penge

I Venstre, som har to medlemmer i børne- og uddannelsesudvalget, har man også stor forståelse for forældrenes frustrationer, og derfor vil partiet inden byrådsmødet mandag hverken stemme ja eller nej i forhold til den ene million, som udvalget har afsat.

- Jeg forstår godt, at forældrene føler, deres fondsmidler er forsvundet i det store byggeprojekt, og de havde forventet, at man tydeligere ville kunne se det, som midlerne er brugt til, siger Ole Dahl Kristensen (V) og fortsætter:

- Når vi udvalget for to måneder har besluttet, at skolen skal forblive, og vi gerne vil engagere lokalområdet og forældrene, så skal vi også give dem cadeau for det arbejde, de har lavet og sikre så gode udearealer som muligt.

Venstre vil inden byrådsmødet mandag drøfte mulighederne for at finde ekstra midler til Lindvigsvej.

Forældre skuffede over beløb til legeplads: Politikere hævede det til en million

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce