Flere hundrede samlet i Lunden til minde om 22-årigt voldsoffer

Omkring 300 horsensianere deltog i mindehøjtideligheden for den 22-årige mand, der mistede livet efter et overfald i Lunden lørdag aften. Foto: Thomas Schütt

Flere hundrede samlet i Lunden til minde om 22-årigt voldsoffer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omkring 300 horsensianere mødtes onsdag aften rundt om magnolia-træet i Lunden til ære for den 22-årige mand, der mistede livet efter et overfald i Lunden lørdag aften.

Horsens: Tragisk. Meningsløst. Det var ord, der gik igen, da anslået 300 horsensianere onsdag aften var samlet i Lunden til en mindehøjtidelighed til ære for den 22-årige mand, der lørdag aften blev udsat for så grov vold, at det kostede ham livet.

For de mange fremmødte omkring det smukke magnolia-træ ud mod Carolinelundsvej var det tydeligvis meningsfyldt midt i meningsløsheden at samles i stilhed og vise respekt for den unge mand, der mistede sit liv alt for tidligt - og samtidig markere en protest mod volden.

Vennerne og familien var der, men også et stort antal udenforstående mødte op med blomster og lys.

Mindehøjtideligheden var blevet oprettet som en begivenhed på Facebook, og opbakningen var overvældende.

- Det er rystende og svært at kapere. Det gør ondt, og jeg har egentlig bare lyst til at gå over til familien og give dem et kram, lød det fra Jennie Rønning, der har en datter på samme alder som den 22-årige.

- Man tænker da over, om Lunden er et trygt sted at være. Det er jeg ikke sikker på mere. Hvad bliver det næste?, lød det.

Det gør ondt, og jeg har egentlig bare lyst til at gå over til familien og give dem et kram.
Jennie Rønning, deltager i mindehøjtideligheden
Blomster og tændte lys fyldte godt op under magnolia-træet ud mod Carolinelundsvej. Foto: Thomas Schütt
Blomster og tændte lys fyldte godt op under magnolia-træet ud mod Carolinelundsvej. Foto: Thomas Schütt

Et lille bitte plaster på såret

Per og Solveig Møller bor på Gasvej og er dermed naboer til Lunden.

- Det er altid tragisk, når unge mennesker går ud og ikke kommer hjem igen. Det her er en god måde at protestere mod volden, synes jeg, lød det fra Per Møller.

To venner af den 22-åriges mor sad stille på bænken ved siden af magnolia-træet.

- Det er dejligt, at så mange er mødt op, også mange, der ikke kender ham. Midt i tragedien kan det være et lille bitte plaster på såret for familien, lød det fra en af de to kvinder.

Den 22-årige blev overfaldet af to unge mænd lørdag aften. De formodede gerningsmænd meldte sig selv umiddelbart før mindehøjtideligheden, og de fremstilles i grundlovsforhør torsdag. Foto: Thomas Schütt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce