Flammerne får alligevel lov at lyse op til middelalderfestival

De optrædende, som bruger ild, stod virkelig med et problem, da afbrændingsforbudet stadig var gældende. Nu kan de kaste sig ud i de flammende numre. Arkivfoto : Søren E. Alwan

Flammerne får alligevel lov at lyse op til middelalderfestival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med ophævelsen af forbudet mod åben ild kan den store festival vende tilbage til de vante tilstande - næsten.

Horsens: Med ophævelsen af forbudet mod åben ild i Horsens Kommune er der åbnet for, at Middelalderfestivalen kan tænde faklerne og fyre op under de mange griller.

- Og det gør vi, siger projektkoordinator Anders Kramer Vestergaard.

Beslutningen betyder nogle travle dage frem til festivalen på Fængslet fredag 24. og lørdag 25. august.

- Vi må trække ekstra hårdt på mange af vores hjælpere, men de er indstillet på, at vi skal have den rette stemning på festivalområdet, siger Anders Kramer Vestergaard med henvisning til, at netop den levende ild spiller en vigtig rolle, når mørket sænker sig.

Bodholderne vil i løbet af onsdag få besked om, hvad de kan og må.

Ekstra agtpågivenhed

Frem til ophævelsen af forbudet mod åben ild arbejdede holdet bag festivalen med et scenarie, hvor de fakler, der plejer at lyse op, var afløst af elektrisk lys, hvor bodholderne, som serverer mad, måtte erstatte grill-kullene med gas eller andre løsninger, og hvor optrædende, som bruger ild, skulle klare sig uden.

Nu bliver alt som vanligt - eller næsten.

- Der er nogle tørre pletter, vi skal være varsomme omkring, og brandvæsenet opfordrer i det hele taget alle til ekstra agtpågivende. Det vil vi selvfølgelig rette os efter, og vi har besluttet, at det forøgede beredskab, vi har arbejdet med, bibeholder vi. Det betyder bl.a. tre gange så meget slukningsudstyr som vanligt på festivalpladsen, oplyser Anders Kramer Vestergaard.

Flammerne får alligevel lov at lyse op til middelalderfestival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce