Fjernvarme-kritikere: Drop tvangen, så tier vi stille

John Brogaard (t.v.) og Torben Rasmussen, her fotograferet på Peter Dans Vej i Hatting, hvor førstnævnte bor, har begge fået brev om, at de skal have fjernvarme. Begge vil de inden da installere varmepumper og derefter søge om fritagelse. Foto: Morten Pape

Fjernvarme-kritikere: Drop tvangen, så tier vi stille

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

John Brogaard fra Hatting, og Torben Rasmussen, Vinten, investerer meget tid i kampen mod tvungen fjernvarme-tilslutning. Det er nødvendigt for at få taget et opgør med tvangen og få sagen belyst fra alle sider, mener de. Fjernvarme-direktør afviser kritikken.

Horsens: De vender tilbage til det igen og igen: Det er tvangen, der er det helt store problem.

- Havde kommunen gjort det frivilligt, om man vil installere fjernvarme eller ej, som de f.eks. har valgt at gøre i Hedensted, sad vi nok ikke her. Så tror jeg faktisk slet ikke, at jeg ville have engageret mig i den her sag.

Det siger Torben Rasmussen, en af de meget aktive kritikere af kommunens storstilede fjernvarmeplan. Planen, der lige nu og i de kommende år vil ende med at ændre varmeforsyningen for op imod 10.000 husstande i kommunen fra primært naturgas til fjernvarme.

Konverteringen er tilendebragt i Højvangs-kvarteret i Sydbyen og i Priorsløkke-området i Vestbyen, og lige nu graves der for alvor ud til fjernvarme i Stensballe. Hele projektet forventes endeligt realiseret om seks-syv år.

Folkebladet har samlet Torben Rasmussen og meningsfællen John Brogaard til en status på fjernvarme-modstanden, der i nu over to år har haft tag i et stort antal borgere i Horsens Kommune.

Kritikerne er i høj grad samlet i Facebook-gruppen "Nej tak til tvungen fjernvarme i Horsens", der siden starten i sommeren 2015, da fjernvarmeplanen blev sendt i høring, er vokset til i skrivende stund at rumme 1376 medlemmer.

- Det er naturligvis ikke alle, der er lige aktive. Vi er vel en 50 stykker, der er meget aktive, og så er der i gruppen en stor mængde borgere, der er berørt af varmeplanen, og som søger nuanceret information på Facebook-siden. En information, de ikke føler, at de får fra kommunen og Fjernvarme Horsens. Der er stor aktivitet i gruppen, og der kommer hele tiden nye medlemmer til i takt med, at fjernvarmen bliver udrullet til nye områder, siger John Brogaard, der til daglig arbejder som politimand.

Når man påtvinger borgerne et projekt til 900 mio. kr., og lader borgerne selv betale minimum 25.000 kr. for at være med, kan man vel godt forlange, at der er styr på tallene og processen.
John Brogaard, Hatting
Fjernvarmeplanen
Horsens Byråd vedtog i 2015 fjernvarmeplanen, der medfører, at små 10.000 husstande i kommunen skal skifte deres nuværende varmeforsyning, primært naturgas, ud med fjernvarme.Planen er i fuld gang med at blive gennemført, og når det er færdigt om seks-syv år, vil der være gravet 205 km fjernvarmeledninger ned i Horsens, Hatting, Lund, Egebjerg, Gedved og Stensballe. Nedgravningen bliver om muligt koordineret med omlægning af cykelstier, fortove, udskiftning af andre ledninger i gaden og udskiftning af asfalt.

Fjernvarme Horsens a.m.b.a. investerer 223 mio. kr. i et nyt biomasseanlæg og 683 mio. kr. til udbygning af fjernvarmenettet. En del af dette beløb skal finansieres med tilslutningsbidraget på 45.555 kr., som de nye forbrugere skal betale for at komme på fjernvarmenettet.

Fra det tidspunkt, forbrugerne får et brev om, at det er besluttet, at deres hus skal skifte til fjernvarme, har man ni år til at tilslutte sig. Tilslutter man sig inden for det første år, fra man får brevet, giver Fjernvarme Horsens en rabat på 20.000 kr.

I fjernvarmeplanen tages der ikke stilling til tilslutningspligten, men Horsens Kommune og Fjernvarme Horsens understreger, at det er en forudsætning for projektets gennemførelse, at byrådet løbende godkender tilslutningspligten i de enkelte områder.

Hvis man er pensionist, kan man blive fritaget for at blive tilsluttet fjernvarmen. Her træder tilslutningspligten så først i kraft, når huset bliver solgt. Man kan også få dispensation for tilslutningen, hvis man kan dokumentere, at halvdelen af ens bolig er opvarmet med vedvarende energi.
De to fjernvarme-kritikere Torben Rasmussen (tv.) og John Brogaard mener, at det er nødvendigt, at borgerne i højere grad får mulighed for at vurdere fordele og ulemper ved fjernvarmeplanen. Foto: Morten Pape
De to fjernvarme-kritikere Torben Rasmussen (tv.) og John Brogaard mener, at det er nødvendigt, at borgerne i højere grad får mulighed for at vurdere fordele og ulemper ved fjernvarmeplanen. Foto: Morten Pape

Partiske tal

De to fjernvarme-kritikere præsenterer sig som "helt almindelige borgere", der i løbet af de seneste par år har oplevet en ensidig propaganda for fjernvarme-projektet, ifølge dem baseret på i bedste fald partiske tal og udregninger.

- Vi ser beregninger, der er lavet efter regnemetoder, som altid falder ud til kommunens og fjernvarmens fordel. Andre regnemetoder viser noget andet. Man lover besparelser til alle, hvilket jo ikke holder, man undlader at fortælle korrekt om mulighederne for at slippe for fjernvarmen, og man sælger det på miljøet, selvom afbrænding af flis jo ikke er CO2-neutralt. Hvorfor stillede man krav til, at man skulle reducere byggehøjden på Nopa-grunden af hensyn til skorstenen på det nye biomasseanlæg, hvis det er så miljørigtigt, spørger Torben Rasmussen.

- Når man påtvinger borgerne et projekt til 900 mio. kr., som over årene skal betales tilbage af de samme borgere, og lader borgerne selv betale minimum 25.000 kr. for at være med, kan man vel godt forlange, at der er styr på tallene og processen, siger John Brogaard.

Nuanceret syn på sagen

- Tvangen, tilslutningspligten, er en forudsætning for at give de nuværende og kommende forbrugere en sikkerhed for, at økonomien i projektet holder, lyder det fra Fjernvarme Horsens og kommunen. Er det ikke rigtigt?

- Nej, det mener jeg ikke. Man kunne sagtens projektere fjernvarmen i en mindre skala, så der ikke er behov for tvangstilslutning, og udbygge det gradvist, som økonomien er til det, siger John Brogaard.

- Det er jo ikke fjernvarmen som sådan, der er problemet. I 1970'erne var det genialt, og det kan da også være en god løsning i det centrale Horsens, hvor der er mange husstande samlet på et lille areal. Andre steder mener vi, at teknologien giver andre og bedre muligheder end fjernvarme. I hvert fald burde borgerne have mulighed for selv at træffe det valg, siger Torben Rasmussen.

- Der er et massivt politisk flertal for fjernvarmeplanen, og intet tyder på, at tvangen bliver fjernet. Hvorfor bliver I ved?

- Jeg er grundlæggende imod tvang. Derudover er vores agenda at give borgerne et nuanceret syn på sagen. Det kan vi se et behov for, siger John Brogaard.

- Jeg har brugt meget tid på det her, især op til kommunalvalget. Det var vigtigt for mig at få Esben Hedeager (konservativ fjernvarme-kritiker, red.), ind i byrådet, og det lykkedes. Han er en dedikeret mand, der har været meget aktiv i Facebook-gruppen, siger Torben Rasmussen.

Velbesøgte borgermøder

John Brogaard er hovedarrangør ved de borgermøder om fjernvarmen, som har været holdt på Bankagerskolen og i Stensballehallen. Begge har de været rigtig godt besøgt, og der er flere borgermøder på vej, fortæller han.

- Vi følger jo på en måde rytmen i de steder, hvor fjernvarmen bliver udlagt. Det er her, interessen og behovet for viden om alternativer til fjernvarmen naturligt er størst. På møderne kan man få viden fra interessenter, der kan tilbyde alternative energiformer. Vi spiller med helt åbne kort. Man kunne godt invitere politikere og Fjernvarme Horsens til møderne, men de orienterer jo om deres side af sagen på andre måder, siger han.

- 10.000 husstande bliver berørt af fjernvarmeplanen, men relativt få stemte på Konservative ved kommunalvalget, der som det eneste parti har stemt imod planen. Hvorfor er der ikke en større modstand mod fjernvarmeplanen?

- Der er nok mange, der ikke synes, at det er særligt sexet at engagere sig i fjernvarme. Det er svært stof at sætte sig ind i, og hvis f.eks. en børnefamilie netop er flyttet ind i et hus, er det måske nok også lettere bare at acceptere de tal, man får præsenteret af fjernvarmen og kommunen, siger Torben Rasmussen.

Vil selv søge fritagelse

- Bliver I selv påtvunget fjernvarme?

- Vi har begge fået papir på, at vi skal have fjernvarme, men inden fjernvarmen når til Hatting, vil jeg installere en varmepumpe og forhåbentlig blive fritaget. Det betaler jeg lidt mere for i starten, men til gengæld er den god for miljøet. Et af problemerne med fjernvarmen er jo, at den ikke animerer borgerne til at spare på energien. Bidragssatsen er for høj i forhold til selve varmeprisen, så det reelt ikke kan svare sig at skrue ned for varmen, siger John Brogaard.

Også Torben Rasmussen, der bor i Vinten ved Lund, vil investere i en varmepumpe og søge om fritagelse.

- Hvad har I fået ud af jeres kamp indtil nu?

- Vi har hjulpet mange borgere, der var i tvivl om, hvordan de skulle forholde sig til det her. Og helt konkret har vi fået kommunen til at ændre den måde, man søger fritagelse på. Den var direkte vildledende i første omgang, men nu kører det mere efter reglerne, siger John Brogaard.

- Hvor længe vil I fortsætte kampen?

- Kampen mod tvangen vil fortsætte, så længe der er områder, der mangler at blive tilsluttet. Ikke nødvendigvis med de samme mennesker i front. Nogle har lagt meget arbejde i det og så sluppet det lidt, men så kommer der nye til, siger Torben Rasmussen.

- Udrulningen af fjernvarmen buldrer jo afsted, og det gør det svært at tro på, at man vil stoppe op, mens tid er. Men jeg fortsætter kampen. Mit personlige håb er, at vi kan få den sidste udvidelse af fjernvarmen bremset, siger John Brogaard.

Repræsenterer en yderfløj

Christian Niederbockstruck, direktør for Fjernvarme Horsens, afviser kritikken.

- Det er værd at bemærke, at modstanderne har allieret sig med aktører, der tjener penge på, at man ikke udfaser naturgassen. De repræsenterer en lille yderfløj i debatten, som råber højt og derfor får en stor stemme, men vi oplever, at det store tavse flertal er rigtig glade for at få fjernvarme, konstaterer han.

- Argumenterne fra Facebook-gruppen er baseret på holdninger og ikke fakta. Vi fremlagde vores beregninger for to år siden, og de er ikke blevet modsagt af valide tal siden, selvom vi har bedt kritikerne om det, siger Christian Niederbockstruck, der anerkender, at flis som energikilde er en mellemløsning.

- Men det er CO2-neutralt, når man ser på det samlede regnestykke, og både Energistyrelsen og politikerne på Christiansborg er enige i, at det er en optimal backup i forhold til den grønne omstilling, siger han.

John Brogaard og Torben Rasmussen afviser, at de har interesser i at fremme en bestemt energikilde.

- Det er det frie valg, som er vigtigt for mig, siger John Brogaard, der i øvrigt mener, at Facebook-gruppen repræsenterer et bredt udsnit af lokalbefolkningen.

Fjernvarme-kritikere: Drop tvangen, så tier vi stille

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce